Garanti på 616 p-pladser
Allerede nu garanterer Q-Park, at man altid kan finde en ledig p-plads blandt de 616 pladser, der er fordelt på deres fire parkeringshuse i centrum: Filosoffen, Magasin, Slotscentret og Grønnegade.
- Jeg har aldrig oplevet at alle fire p-huse har været optaget på samme tid, så man vil altid kunne finde en plads, garanterer salgs-og marketingschef Michell Jensen fra Q-Park.
- ”Med over 600 ekstra pladser i p-henvisningssystemet kommer borgerne uden tvivl til at kunne bruge tiden mere fornuftigt, end på at lede længe efter en ledig parkeringsplads når de skal ind til
centrum” siger rådmand for By – og Kulturforvaltningen Jane Jegind.
Odense Kommunes p- henvisningssystem træder i kraft i løbet af efteråret og har til at begynde med ca. 1200 p-pladser tilknyttet. Systemet bliver synligt, dels via nye skilte ved indfaldsvejene til centrum, og dels ved at man kan koble sig på systemet via sin mobiltelefon og internet.
I øjeblikket er det kun Q-Park, der er med i ordningen. Det nye p-henvisningssytem er dog så fleksibelt, og kan derfor udvides med yderligere p-pladser, hvis andre parkeringsselskaber også ønsker at indgå.
En forudsætning for at være med i systemet, kræver at der er bagudbetaling på p-pladsen. Desuden at pladserne har en vis størrelse, og at der er tale om en reel p-plads.