Spring til indhold
Nyhed

Pressemøde: Odense Business Task Force præsenteres

24-05-2013

Klokken 16.30 i dag vil Odenses Borgmester på vegne af Økonomiudvalget præsentere Odenses nye Business Task Force. Task Forcen skal hjælpe Odense med at få det maksimale ud af den situation byen står i. På den ene side er Odense som traditionel industriby blevet ekstra hårdt ramt af krisen i 2008. På den anden side har byen netop nu en historisk mulighed med investeringer og byudviklingsprojekter for 25 milliarder i de kommende år. Investeringer, der kan give op til 38.000 job frem til 2020.

 

- Interessen for udvikling i Odense overvældende. Hele byrådet har arbejdet hårdt for at vende udvikling. Nu skal vi simpelthen have det sidste afgørende skub af en flok ekstremt dygtige erhvervsfolk, som kan og tør give os klar besked. Jeg er sikker på, at det, der skal til for at Odense for alvor er tilbage i topform, siger borgmester Anker Boye.

 

Formanden for Odense Business Task Force er allerede offentliggjort. Det er tidligere topchef Lars Nørby Johansen. Han har selv sammensat sit hold af toperhvervsfolk.

 

- Odense har nogle strukturelle problemer og nogle kæmpe muligheder lige nu. Borgmesteren og Økonomiudvalget viser stor virkelyst og mod, og har givet os frie rammer til at komme med vores anbefalinger. Dem fremlægger vi til august - og vi har ikke tænkt os at lægge fingrene mellem, siger formand Lars Nørby Johansen.

 

Odense Business Task Force vil udover formanden bestå af fire andre højtprofilerede toperhvervsfolk. De vil være et hurtigarbejdende gruppe, der allerede fremlægger deres anbefalinger for Odenses økonomiudvalg i august. Dermed kan anbefalingerne nå at indgå i budgetforhandlingerne.

 

Pressemødet foregår på Odense Rådhus i Dronningeværelset kl. 16.30.