Spring til indhold
Nyhed

Odense danser med til Dansens Dag 29. april 2013

23-04-2013

Unge og gamle, professionelle og amatører, alle kan være med. Rundt omkring i byen vil der i løbet af eftermiddagen være masser af dans – alt lige fra mavedans til folkedans. Der er garanti for smil på læben og måske sved på panden.

 

Odense slutter dagen med en dansefest i Kulturmaskinen. Her kan alle danse sammen på tværs af stilarter. Der vil være rig mulighed for at prøve noget nyt, og der er masser af dansere, som står klar til at lære nye trin fra sig. Alle er velkomne.

 

Dans på arbejdspladsen

Som optakt til dagen har flere arbejdspladser haft ’dans på arbejdspladsen’. Formålet er at sætte fokus på dans som en sjov og social motionsform, hvor alle kan være med. HTH Køkkener, SDU, Kroggårdskolen og dele af By-og Kulturforvaltningen er blandt de arbejdspladser, der har danset med på Dansens Dag-dansen.

 

Om Dansens Dag

Dansens Dag er en brugerdrevet begivenhed, hvor alle kan være med. Dansens Dag sætter spot på dansens universelle evne til at krydse alle politiske, kulturelle og etniske grænser og forene folk i fred og venskab gennem et fælles sprog; dans. Dansens Dag blev første gang fejret 29. april 1982, hvor UNESCO-organisationen International Theatre Institute (ITI) udråbte dagen til at være årlig international mærkedag for dans.

 

Læs mere om Dansens Dag og se det fulde program på www.oplev.odense.dk/dansensdag og www.dansensdag.dk