Byen handler om mennesker
Fra denne uge sender Odense kommune i alt 7500 postkort kits ud til børn mellem 7 – 12 år, de fleste til byens SFOer.
På den måde håber Odense Kommune at kunne lokke børn i alderen 7 – 12 år til at tænke over, hvad de synes er en god by. Måske har de en masse gode idéer - Måske har de aldrig tænkt over, at man rent faktisk kan skabe nye rum og muligheder i en by.
Hvad kunne I tænke jer for en by?
I de kommende 10 år bliver der investeret 25 milliarder i at udvikle Odense – heraf er 2 milliarder fra Odense Kommune.
- Men det der bliver skabt, er jo rammerne. Hverken kommunen, arkitekter eller investorer kan udfylde de rammer nær så godt som borgerne selv. Det er derfor, vi håber at – også de yngste borgere – får gode idéer og gør sig tanker om, hvad de kunne tænke sig for en by. Og så er der muligheder for at de kan dele forslag og spørgsmål med hinanden, siger arkitekt Dorte Mariager fra Odense Kommune.
Vedhæftet er billeder af et postkort-kit:
- af forsiden
- af kittet foldet ud
- af kittet spredt ud