Spring til indhold
Nyhed

Brevstem på bibliotekerne i Odense

05-11-2013

Siden den 20. august har man kunnet brevstemme på BorgerServiceCenter, og fra den 28. oktober er det altså også muligt at stemme på forhånd på fire af Odenses biblioteker.

Det drejer sig om Hovedbiblioteket i banegårdscentret samt bibliotekerne i Tarup, Dalum og Vollsmose. Der kan brevstemmes i bibliotekernes åbningstider.

 

Mobile valgsteder på uddannelsessteder og nedlagte valgsteder

Desuden får borgerne, der bor i de seks nedlagte valgdistrikter mulighed for at brevstemme ved det nedlagte valgsted, idet et mobilt valgsted i form af en campingvogn vil komme ud to timer hvert sted den 29. og 30. oktober.

 

Odense Kommune har særligt fokus på at øge valgdeltagelsen blandt kommunens unge, og derfor får 19 uddannelsessteder besøg af kommunens specialdesignede mobile valgsteder, der skal gøre det endnu nemmere for unge at brevstemme. Blandt stederne er SDU og en række gymnasier og erhvervsskoler.Denne indsats starter den 4. november på VUC Fyn, og gennemføres i samarbejde med designbureauet Stupid Studio.

 

 

Se kandidaterne på www.odense.dk/valg

Man kan se en komplet liste med billeder og kontaktoplysninger over de opstillede kandidater på Odense Kommunes hjemmeside www.odense.dk/valg.