Spring til indhold
Nyhed

Støtte til kulturaktiviteter 2013

30-08-2012

Puljen "Støtte til kulturen" har som formål at yde tilskud til offentlige kulturelle arrangementer for borgerne i Odense samt for byens gæster. Institutioner, foreninger og grupper af personer såvel som enkeltpersoner kan søge om tilskud.
Institutioner, der allerede modtager offentlige tilskud, skal redegøre for, hvordan aktiviteten rækker udover den ordinære drift.

Hvad lægges der vægt på?

Kulturaktiviteten skal som udgangspunkt foregå inden for Odense Kommunes grænser og understøtte Odense Kommune s Kulturpolitik. Der skal være offentlig adgang til aktiviteten, der kan være gratis adgang eller opkræves entré.

Ved prioriteringen af puljens midler vil der blive lagt vægt på:

  • Synlighed – kulturen i Odense skal være synlig
  • Byen er scene for kulturaktiviteter
  • Meningsfulde relationer – mennesker mødes omkring kultur
  • Kulturel kant – alternativt, nytænkning og innovation
  • Projekter, der kan påvise medfinansiering i et større omfang

Ansøgningsfristen for ansøgninger over 25.000 kr. er 15. september 2012 for aktiviteter, som skal løbe af stabelen i 2013. Ansøgninger under 25.000 kr. behandles løbende.

 

Man kan læse mere om puljen på www.odense.dk/stoettetilkulturen

Kontaktperson
Litten Fogt, Kulturkonsulent
Odense Kommune Kultur
lfo@odense.dk, 65 51 28 11