Spring til indhold
Nyhed

En dag for lungerne

20-11-2012

Den internationale KOL-dag er en vigtig dag for lungesagen - ikke kun i Danmark men på verdensplan. Dagen markeres i mere end 38 lande verden over, hvor arrangementer af forskellig karakter er med til at sætte fokus på lungesundheden.

I Odense sættes der også fokus på lungerne. Det sker i Rådhushallen d. 21. november fra kl. 12-18, hvor man blandt andet kan høre foredrag, deltage i træning, få målt lungefunktion og høre om rygestop, mad, medicin, motionstilbud mm. Dagen er tilrettelagt sådan, at man kan komme og gå som det lige passer. De forskellige stande vil være åbne hele dagen, og det er gratis at deltage.

Nødvendig opmærksomhed
I Danmark er KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) i dag karakteriseret som en folkesygdom. Mere end 400.000 danskere lever med KOL, men det er kun ca. halvdelen, der ved, at de har sygdommen. Derfor er der et stort behov for at skabe fokus omkring lungesundheden.

International KOL-dag er en oplagt mulighed for at få fokus på lungerne blandt danskerne. Og i Odense samarbejder Kommunens egne fysio- og ergoterapeuter samt sygeplejersker med bl.a. OUH, Danmarks Lungeforening, Astma/Allergiforeningen ved arrangementet i Rådhushallen d. 21. november.

Program for dagen

Kl. 12.00 – Åbningstale v/Anker Boye
Kl. 12.30 – Træning
Kl. 13.00 – Oplæg om motivation v/ Morten Tillitz cand. scient i Idræt
Kl. 13.30 – Træning
Kl. 14.00 – Oplæg v/ KOL-patient Peter Willemar
Kl. 14.30 – Træning
Kl. 15.00 – Oplæg om motivation v/ Morten Tillitz cand. scient i Idræt
Kl. 15.30 – Træning
Kl. 16.00 – Oplæg om KOL og behandlingsmuligheder v/ overlæge lungemedicinsk afd. Ingrid Titlestad
Kl. 16.30 – Træning
Kl. 17.00 – Oplæg om KOL og behandlingsmuligheder v/ overlæge lungemedicinsk afd. Ingrid Titlestad
Kl. 17.30 – Træning
Kl. 18.00 – Afslutning

Yderligere information:
Eva Hasselbalch
Tlf.65 51 35 20
Mail: ehas@odense.dk