Alder ingen hindring
Dagene begynder kl. 10.30 med fælles opvarmning efterfulgt af konkurrence og leg. Dagene slutter hen på eftermiddagen, når beboerne har været forbi pølsevognen, fået kaffe og kage og sunget fællessang med musik fra Swingtetten.
Det er Ældre- og Handicapforvaltningens 'Aktiviteter i Plejeboliger', der står bag idrætsdagene, der er for alle beboere på de 21 kommunale plejecentre i byen.
Et socialt arrangement med rehabilitering i fokus
Til idrætsdagene kan deltagerne møde gamle venner og bekendtskaber og pleje de sociale relationer side om side med aktiv udfoldelse. Formålet med dagene er at give de mange plejehjemsbeboere en god oplevelse i idrættens navn, og hermed bibeholdes det rehabiliterende fokus, som plejecentrene til dagligt arbejder ud fra.
- Vi vil gerne arbejde rehabiliterende på en sjov og anderledes måde. Den traditionelle træning bliver på idrætsdagene derfor udskiftet med syv forskellige aktiviteter, hvori der indgår et konkurrenceelement. For ingen bliver vel for gamle til at konkurrere. Vi ønsker at give plejehjemsbeboerne større livskvalitet og højere humør, og det skal idrætsdagene gerne afspejle, fortæller rehabiliteringsleder Vinnie Skovkjær, der står bag projektet.
Tid og sted: Albanigade Plejecenter, Albanigade 21D,5000 Odense C. Kl. 10.30 - 14.00. Pressen er velkommen alle dage.
Yderligere oplysninger:
Vinnie Skovkjær
Mobil: 22493302