Spring til indhold
Nyhed

25 år i H.C. Andersens klæder

20-06-2012

I juli kan H. C. Andersen Paraden fejre, at de i 25 år har spredt glæde og smil blandt byens turister og borgere, men også i det store udland som Kina, Japan og USA. H. C. Andersen Paraden, der alle årene er blevet ført an af Torben Iversen, fortolker H. C. Andersens fantastiske eventyr og begejstrer år efter år børn og barnlige sjæle.

 

- Som odenseaner er jeg rigtig stolt af H. C. Andersen Paraden, for de er formidable ambassadører for både H. C. Andersen og Odense. De formår med smittende glæde og engagement at bringe liv til H. C. Andersens mange eventyr. Det er en imponerende indsats, at de - med Torben Iversen i spidsen - har lagt for dagen gennem alle 25 år. Jeg glæder mig til, at vi kan fejre dem den 4. juli, siger by- og kulturrådmand Steen Møller, der selv var med H. C. Andersen Paraden i Kristiansand til Nordisk Eventyrfestival i den forgangne weekend.

 

H. C. Andersen Paraden optræder ca. 250 gange årligt. I sommerhalvåret har de til huse i Lotzes Have, hvor Paraden spiller 3 forestillinger dagligt mandag til lørdag. På H. C. Andersen Julemarkedet kan man også altid opleve H. C. Andersen Paraden som en central aktør. Men også det store udland trækker i H. C. Andersen Paraden - fx er paraden efterspurgt i både Kina og Japan.

 


En eventyrlig dag i Odense - program for den 4. juli 2012

 

Kl. 11.00 - H. C. Andersen Paraden spiller på eventyrslottet i Lotzes Have. Efter forestillingen deler heksen og soldaten fra Fyrtøjet "guldmønter" ud til børnene.

 

Kl. 13.00 - H. C. Andersen Paraden spiller på eventyrslottet i Lotzes Have. Efter forestillingen deler heksen og soldaten fra Fyrtøjet "guldmønter" ud til børnene.

 

Kl. 13.45 - H. C. Andersen Paraden går gennem gågaderne til Flakhaven


Kl. 14.00 - konkurrencer på Flakhaven

 

Kl. 15.00 - H. C. Andersen Paraden spiller på eventyrslottet i Lotzes Have. Efter forestillingen deler heksen og soldaten fra Fyrtøjet "guldmønter" ud til børnene.

 

Kl. 15.45 - H. C. Andersen Paraden går gennem gågaderne til Flakhaven


Kl. 16.00 - konkurrencer på Flakhaven


Kl. 17.00 - H. C. Andersen Paraden spiller ekstraordinært en festforestilling i Lotzes Have, hvor H. C. Andersen Paraden hyldes. By- og Kulturrådmand Steen Møller vil holde jubilæumstale, hvorefter violinisterne Emilie Spanget Rasmussen og Louise Drengsgaard Jørgensen spiller op.


Fejringen af H. C. Andersen foregår i samarbejde med Odense Cityforening.

Hele arrangementet er gratis.

 

Link til H.C. Andersen Paradens hjemmeside 
  
Kontaktinformation  
Kulturkonsulent Litten Fogt

By- og Kulturforvaltningen

e-mail lfo@odense.dk eller telefon 51 777 345.