Spring til indhold
Nyhed

Tre fantastiske festivaldage

30-06-2011
Tak for i år! Tre fantastiske festivaldage på Odense Havn er afsluttet!
 
Det har været et år med rekordmange aktiviteter, glade besøgende og aktører – og mange vandpytter
 
Søndagen har været præget af familier der har sat gang i vandaktiviteterne og Børnepladsen

Vandaktiviteter
Takket det gode og tørre formiddagsvejr var der gang i vandaktiviteter – både kajakker og sejlbåde har været på vandet og foreningerne og besøgende havde gang i vandsporten.

Børnepladsen / Stenfiskerkajen
Odense Zoos føle-og-røre telt var et stort hit blandt børn og forældre. Her blev der klappet en udstoppet sæl og gættet på dyreskeletter og-fødder. Børnene jagtede hinanden med løvehoveder og kunne mærke på egen krop, hvordan det er at bære på en skjold. De kunne nemlig kravle ind i et skildpaddeskjold.

Hundene fra Naturteltet delte deres kærlighed for leg og sjov med børnene. Besøgende kunne følge med i, hvordan de unge hunde blev trænet: De glædede sig tydeligvis til at hoppe vandet ved Stenfiskerkajen for at fiske tomme plastikflasker ud af vandet – og det fik børnene til at juble og skrige når der pludselig – med en stor ’plask’ – hoppede en ivrig hund i vandet ved siden af dem.

Havnepladsen
Søren Ejlersen fra Aarstiderne havde en tidlig morgen - Han stod op kl. halv 4 i København for at være med til Odense Havnekulturfestival. Han siger, at det er meget anderledes at stille op til et kulturarrangement i forhold til det han plejer at være med til, men også at det har været en god dag. Han har med hjælp af kokkeelever fra Kold College lavet lækkert økologisk mad på Havnepladsen. Med et smil på læben siger han, at det var nok det gode samarbejde mellem Kold College og Aarstiderne som har gjort at vejret har holdt og han synes, at arrangementet har været en succes. Arrangementet har været et samarbejde mellem Kold College, Aarstiderne, Korsløkke Ungdomsskole og CARE.

Byen ud af Boksen – Udstilling i FAF-Hallen
Bystrategisk Stab har fået meget positiv feedback fra besøgende for deres udstillingen ’Byen ud af boksen’ Dorte Mariager fra Bystrategisk Stab siger, at Odense Havnekulturfestival skaber rammer for at komme i kontakt med en anden målgruppe. Børnefamilier er ellers en målgruppe Bystrategisk Stab har svært med at få fat i, men Odense Havnekulturfestival har været en fremragende mulighed for at komme i kontakt med borgerne, og her kunne der mærkes, at borgene er interesserede i, hvordan deres by vil komme til at forandre sig.

Vandlegeplads ’Havnegoblerne’
Én af de nye små forandringer ved Odense Havn er den nye vandlegeplads, der er blevet officielt indviet i sidste uge. Under festivalen er legepladsen blevet ordentlig testet igennem af børn i kulørte regnfrakker. De tog godt imod det nye legeredskab ved at hoppe rundt på gummibakkerne, og de godkendte vandlegepladsen som en sjov ny attraktion på havnen.
 
Tak for i år!

Søndag, d. 29. maj, kl. 17, efter bandet Ström havde holdt afslutningskoncert på Albaniscenen er 6. Odense Havnekulturfestival kommet til en ende.

Vi siger tak for en våd, men rigtig god omgang Odense Havnekulturfestival. Vi har været så heldigt at have over 200 aktiviteter med – det kunne ikke have lykkes uden hjælp fra alle sider. En stor tak til alle medvirkende! Vi ses i igen i 2012.

Husk at tjekke vores hjemmeside for billeder fra i år

www.havnekulturfestival.dk