Nyhed
Ta' med på tur i det grønne Odense
Den traditionsrige folder om grønne offentlige guidede ture i Odense er nu udkommet for 2011
Folderen fortæller om i alt 56 ture året igennem arrangeret af Naturskolen Vigelsø, Odense Bys Museer, Tarup-Davinde I/S og Park og Natur under By- og Kulturforvaltningen.
Turenes indhold spænder lige fra byvandringer med historisk indhold over stjernekig, flagermus, skulpturtur til mere almene ture i naturen for at se på fugle og planter.
Folderen findes på biblioteker, Borgerservice, Turistbureauet samt i Natur, Miljø og Trafik, Nørregade 36 – 38, Odense C, indgang M.
Folderen kan også ses på Odense Kommunes hjemmeside under Kultur, Fritid, Leg og Natur, Oplevelser i naturen, Parker og natur, Ture i det grønne.