Odenseansk succes med psykologhjælp til frafaldstruede unge fortsætter fire år mere
Gennem de seneste fire år har Odense Kommune tilbudt psykologhjælp til frafaldstruede unge med personlige problemer eller kriser på erhvervsuddannelser. Projektet har høstet stor anerkendelse fra både elever, lærere og politikere. PPR (Psykologisk Pædagogisk Rådgivning) i Odense har netop fået bevilliget midler til at fortsætte projektet i yderligere fire år.
I løbet af de seneste fire år mere end tusinde unge på erhvervsuddannelser, der var ved at droppe deres uddannelse på grund af personlige problemer, fået hjælp og støtte fra de tre psykologer, der er tilknyttet ordningen. En gennemgang af de unge som fik hjælp i 2010, viser at 341 unge modtog hjælp og at 82 % af disse enten har gennemført eller fortsat er i gang på deres uddannelse.
Projektet var finansieret via Servicestyrelsen og de har netop besluttet, at bevillige midler til at projektet kan fortsætte i yderligere fire år.
Og det vækker begejstring, at der også fremover vil være psykologstøtte til unge på erhvervsuddannelser.
- Psykologens tilstedeværelse en-to gange om ugen giver personalet mulighed for sparring om svære problemstillinger. Derfor er vi meget glade for, at samarbejdet kan fortsætte, siger udviklingschef Lone Nauerby fra Kold College, der i praksis har oplevet, hvor effektivt det er med en kompetent psykolog til de unge.
Psykologens tilstedeværelse en-to gange om ugen giver personalet mulighed for sparring om svære problemstillinger. Derfor er vi meget glade for, at samarbejdet kan fortsætte, siger udviklingschef Lone Nauerby fra Kold College, der i praksis har oplevet, hvor effektivt det er med en kompetent psykolog til de unge.
Fra politisk side er der også glæde over, at projektet kan fortsætte.
- Vi ved, at professionel psykologisk støtte gør en forskel til gavn for de unge som måtte have personlige problemer. Og rigtig hjælp i rette tid kan være med til at den unge fortsætter sin uddannelse frem for at droppe ud, udtaler rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen Stina Willumsen.
Med forlængelsen, vil der de kommende fire år fortsat være mulighed for psykologhjælp for unge på Kold College, Dalum Landbrugsskole, Social- og Sundhedsskolen, Produktionsskolen Elsesminde, Tietgenskolen og Syddansk Erhvervsskole.
For yderligere informationer, kontakt:
Funktionsleder i PPR Johnny B. Rasmussen, tlf. 65 51 54 19, mail. jobr@odense.dk