Spring til indhold
Nyhed

Kulturmaskinen Festival 2011

09-05-2011

Så er vi klar til Kulturmaskinens store tredages festival – hvor vi fejrer 2 års fødselsdag for Odenses kulturhus.

Programmet kan findes på www.kulturmaskinen.com/festival eller hentes i fysisk form på Kulturmaskinen.

”Vi har skabt et superstærkt program med noget for enhver smag, og for børn såvel som voksne, og er nu klar til at holde fest for hele byen”, siger kulturkonsulent på Kulturmaskinen, Jimmi Mørup.

 

Musik i Maskinen

Med navne som The Floor Is Made Of Lava, Rock Hard Power Spray, Rebekka Maria, Kenton Slash Demon og mange mange flere er der lagt op til tre dages fantastisk musikfest i maskinen.

Studenter Lounge

Fredag d. 13. maj kl. 15-23 er Farvergården omdannet til en stemningsfuld Studenter Lounge. DJs sætter musik til dagens mange aktiviteter, hvor turneringen i ”levende bordfodbold”, vil være et af mange underholdende indslag.

Picnic På Pladsen

Lørdag den 14. maj kl. 11-16 ruller Kulturmaskinen det grønne græs ud i Farvergården og inviterer til Picnic På Pladsen. Der vil være underholdning i topklasse, forskellige aktiviteter og leg for børn og voksne i alle aldre – ganske gratis!


Kulturmaskinen Festival er lavet i samarbejde med Studenterhus Odense og Internationalt Hus
 
Forsalg på: www.fyensbilletten.dk

Yderligere info: www.kulturmaskinen.com/festival