Spring til indhold
Nyhed

Kom gratis i biffen til film og dialog i Vollsmose Kulturhus

13-04-2011

”Rize” er også en del af Salaam Filmfestival/Salaam Film og Dialog, og Vollsmose Kulturhus serverer således både film og dialog ved denne lejlighed, og hele arrangementet varer 2 timer i alt.


FILM:
”Rize” er en forrygende dokumentarfilm fra Los Angeles’ ghetto. Historien følger en stor gruppe udsatte unge, der bruger fritiden på at dyrke en slags moderne stammedans.

Deres forbillede er ’Tommy the Clown’, der samler dem i et stærkt fællesskab for et positivt liv, som værn mod vold og kriminalitet.


Filmen er instrueret af den anerkendte fotograf, David LaChapelle, hvis fængende billeder åbner dørene til et barsk amerikansk samfund, der berører alverdens unge med sin musik og dans.

Hvorfor bruge vold, når man kan ”battle” på dans i stedet?


DIALOG:
Dialogskaberne Gabriela Olmedo og Anders Hemmingsen viser under deres oplæg blandt andet eksempler på breakdance og hip-hop og hvordan man battler. De skal nok få publikum op af stolene!

Kontaktperson:


Peter Widmer
Kommunikations- og kulturmedarbejder
Vollsmose Kulturhus
Vollsmose Allé 14, postboks 48
5240 Odense NØ

Tlf.: Direkte: 6375 0882
Mail to: pawi@odense.dk