Frivillig fredag hylder ildsjæle
Slip frivilligheden løs
Under overskriften "Slip Frivilligheden løs" sætter Dacapoteatret rammen for dagen, og med inspiration fra interaktivt teater er der lagt op til livlig debat. Repræsentanter fra frivillige sociale foreninger, Rådet for Socialt Udsatte, Integrationsrådet, Handicaprådet og Ældrerådet samt kommunale embedsmænd og politikere skal bl.a. diskutere hvordan frivillige kan være med til at sikre fremtidens velfærd.
Årets Ildsjæl kåres
Et af dagens højdepunkter bliver overrækkelsen af årets Ildsjælepris.
Prisen, der er blevet uddelt hvert år siden 2006, gives til en organisation eller forening, der har gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats indenfor frivilligt socialt arbejde i Odense.
Prisen består af to skulpturer udformet af Jens Galschiøt.
Den ene er en vandrepokal i form af en fem-armet lysestage og den anden er en statuette, der fore-stiller et solansigt. Modtageren får lov at beholde stautetten.
Program for Frivillighedens Dag i Trefor Park
Kl. 15.30 Dørene åbner og der serveres kaffe
Kl. 16.00 Velkomst v. borgmester Anker Boye
Kl. 16.10 Dacapo Teatret iscenesætter dialog om udvikling af det frivillige arbejde i Odense Kommune.
Centrale personer deltager i paneldebat med deltagerne.
Kl. 17.10 Pause og networking
Kl. 17.40 Overrækkelse af Ildsjæleprisen 2011
Det er første gang, at der afholdes landsdækkende Frivillig Fredag i Danmark. Dagen skal markere og anerkende frivilligheden i Danmark og sætte fokus på det store arbejde, der gøres.
Læs mere om Frivillig Fredag
Yderligere oplysninger:
Konsulent Erik Broby Hansen, ebha@odense.dk, 65 51 30 39
Frivilligkonsulent Berit Yding Sørensen, bys@odense.dk, 63 75 56 11