Nyhed
Odense Kommune inddrager borgerne via den digitale høringsportal
Odense Kommune har netop lanceret to hjemmesider, der giver borgerne mulighed for at komme med gode idéer til besparelser på børn- og ungeområdet samt kommunens nye kommuneplan.
”Drog afgangsprøverne i folkeskolen – der er alligevel ikke nogen, der bruger dem til noget.” Eller ”Drop papirnusseri, så vi får mere tid og flere hænder til vores børn.”
Sådan lyder to af de mest populære bemærkninger fra borgere og ansatte, som skriver på kommunens nye borgerinddragelses-side, dinide.odense.dk. Siden, der blev lanceret i begyndelsen af maj, skal give politikerne i Børn – og Ungeudvalget input og idéer til, hvordan kommunen på børn- og ungeområdet kan spare 363 millioner kroner inden 2014.
Samtidig skaber hjemmesiden gennemsigtighed i budgetprocessen. Eksempelvis kan embedsmændenes idekatalog til besparelser og effektiviseringer også ses.
På nu værende tidspunkt er der 128 idéer, og de mest populære har fået ”thumbs up” af over 80 andre læsere. På de første tre uger blev siden vist over 2.000 gange.
Digitale høringssvar
En anden måde Odense Kommune inddrager borgerne på er via den digitale høringsportal odense.dk/dinmening.
Her kan borgerne lige nu gå ind og indsende deres høringssvar til den kommende kommuneplan. De kan straks få en kvittering for deres høringssvar og samtidig – og som noget helt nyt i høringssammenhæng – se andre borgeres høringssvar.
- Ikke nok med at det er lettere for borgerne at indsende høringssvar, så letter høringsportalen også arbejdet for sagsbehandlerne. De skal ikke scanne høringssvar ind og sende kvitteringer retur til borgerne længere, siger webchef Birgit Pedersen.
Store målgrupper
Og Odense Kommune vil gerne lave langt flere borgerinddragelser på nettet – af flere grunde.
- Vi kan nå langt flere borgere via en hjemmeside end ved traditionelle borgermøder. Og målgrupperne er også anderledes. Vi vil kunne få fat i eksempelvis de småbørnsfamilier, der normalt ikke har tid til at gå til et borgermøde klokken syv om aftenen, siger Birgit Pedersen.
Webstrategi
De nye hjemmesider udspringer af Odense Kommunes webstrategi, som har til formål at øge borgerinddragelsen og samtidig digitalisere kommunikationen mellem borgere og myndighed. På den måde opnås effektiviseringsgevinster og samtidig en forbedret service.
Kontakt:
Webchef og projektleder Birgit Pedersen, 29 29 52 72, birg@odense.dk