Stor netværksevent: Vær uselvisk og få noget igen
Et af dagens højdepunkter bliver et nyt koncept kaldet Netweaving, fortæller Randi Trabjerg, som er projektleder på konferencen. Vi har udskiftet Speednetworking med Netweaving, et nyt begreb som ophavsmanden, Bob Littell vil præsentere som foredrag og deltagerne vil komme til at opleve i praksis. Udgangspunktet er vær uselvisk og få noget igen.
Garanti for gode kontakter
Der kommer deltagere fra hele Danmark for at blive inspireret og skabe sig et bedre netværk Vi lytter godt efter, hvordan deltagerne evaluerer vores konference fra år til år og fornyer os derfor hele tiden. Det er 5. gang vi afholder netværkskonferencen og jeg vil godt garantere, at alle deltagere går derfra med gode kontakter, siger Randi Trabjerg.
Stærke foredragsholdere og personlig sparring
Programmet byder også på en række stærke danske og udenlandske erhvervsnavne som tidligere medejer af Skype og serieiværksætter Morten Lund, og Merete Eldrup, administrerende direktør for TV2. De er på banen med et skud inspiration og energi til deltagerne på årets netværksmesse. Som noget nyt i år kan deltagerne få personlig sparring inden for en masse forskellige fagområder. Som deltager har du i 25 min. mulighed for at møde Danfoss, Grundfos, Dansk Design Center, IBM, Siemens, Connect Denmark, Google og mange flere. Mød virksomhedsrepræsentanterne og få input til, hvordan du kommer i gang med netop din idé.
Fakta
NETWORK010 afholdes den 2. september 2010 på Odense Congress Center. NETWORK010 er et heldagsarrangement for iværksættere, entrepreneurs og ildsjæle fra hele landet, uanset om man er selvstændig eller ansat i større eller mindre virksomheder. NETWORK010 er for alle, der går efter udvikling, ny inspiration og bedre netværk. Netværksdagen bliver større og større år for år.
Man kan stadig nå at tilmelde sig netværk 010 www.network010.dk