Nyhed
Oplev din by på Turismens dag
Se Odense fra en anden vinkel – bliv turist for en dag i din egen by.
Lørdag den 29. maj 2010 afholdes den landsdækkende Turismens dag, hvor også Odense inviterer indenfor til en række af oplevelser. Idéen er, at alle byens borgere får en oplevelse i deres egen by, som de normalt ikke ville unde sig selv. De skal introduceres for Odense sådan, som mange af byens gæster oplever den.
- Det ville være herligt, hvis fynboerne via gode, lokale oplevelser kunne være en slags ambassadører for vores attraktioner og oplevelser, siger leder af turistbureauet, Lone Østergaard.
Et af de steder, odenseanerne kan blive en oplevelse rigere, er på det nyligt gennemrenoverede og klassiske First Grand Hotel i Jernbanegade. Her vil Mette Hafstrøm, der er leder af reception og konference, vise hotellet frem og trække tråde mellem fortid og nutid.
Mette Hafstrøm forventer, at der er mange nysgerrige bysbørn, der er interesserede i at se, hvordan hotellet nu tager sig ud, og en hel del der gerne vil ind og mærke stemningen i det historiske hotel.
- Og det passer meget godt med den måde, vi har lagt det til rette på. Alle er velkomne, og der er plads til at spørge løs under rundvisningen, siger hun.
Med vat i ørerne og skyklapper på
I en noget anden del af Odense er der mulighed for at komme helt tæt på ponyer, heste og professionelle trav- og galoptræneres arbejde. Fyens Væddeløbsbane på Prins Haralds Allé i Odense har nemlig lagt sig i selen for at give de lokale turister et mindeværdigt indblik i væddeløbssporten.
Hanne Munk Hansen, der er marketingchef, fortæller, at dagen er almindelig træningsdag for mange, og derfor vil væddeløbsbanen emme af prustende og svedige heste og koncentrerede trænere. Der vil både være rundvisning og mulighed for at gå på egen hånd rundt til heste, trænere, stutteriejere og avlere.
- Og så kan man høre om alt det særlige ved sporten som for eksempel, hvorfor har hestene skyklapper på, og hvorfor har de vat i ørerne, siger Hanne Munk Hansen og fremhæver også muligheden for at få en tur i en væddeløbsvogn sammen med en professionel.
For børnene er der en særlig ponyklub, hvor man kan komme helt tæt på og klappe ponyerne, ligesom der sidst i arrangementet er to ponyløb mellem 12 og 13.
Man kan orientere sig om tid og sted for alle arrangementer denne dag på www.visitodense.com. De fleste tilbud er gratis, og enkelte kræver tilmelding.
Flere oplysninger: Lone Østergaard 63757521 – lone@visitodense.com