OFF10 – veloverstået og velbesøgt
OFF10 med stærkt internationalt islæt
Odense Internationale Film Festival fejrede 25 år med film på Fyn, kærlighed og kortfilm og satte ny standart for årene der kommer. som navnet antyder, international. Men aldrig så meget som i år. Odense summede af udenlandske pressefolk og branchefolk, som stod i kø for at akkreditere sig til Danmarks hyggeligste filmfestival. Og med et konkurrenceprogram, der overvejende bestod af internationale bidrag, må det konkluderes, at M Fondens bidrag til markedsføring i udlandet således kunne mærkes i Odense i uge 34, hvor folk fra nær og fjern flokkedes om biograflærrederne for at se, hvad Danmarks tredjestørste by kunne byde på af internationale filmperler.
Kortfilmen i fokus
OFF gjorde kort proces tidligere på året og vedtog, at kun film på 30 min. eller under kunne deltage i dette års konkurrenceprogram. Denne skærpelse af konkurrencen og kunsten førte en uventet forhøjet kvalitet med sig, og de indsendte bidrag udgjorde slutteligt et konkurrenceprogram, som vidner om stor kunstnerisk kvalitet. Kortfilmen indeholder det skarpe, det utæmmede og det vilde — lige noget for OFF, der dyrker det skæve og det anderledes! Og lige noget for publikum, der mødte fulde biografsale. OFF’s fokus på kortfilm tiltrak ikke kun stor kunst, men også et stort publikum!
Kortfilmen i alle dens aspekter
OFF10 udforskede også kortfilmmediet. Foruden det officielle konkurrenceprogram, blev der således afholdt to konkurrencer med kortfilmen i fokus. Play OFF var konkurrencen der hyldede kreativitet og opfindsomhed i kortfilmmediet og blev en introduktion til filmverdenen for morgendagens talenter. OFF10s anden konkurrence var for de garvede filmfolk, og handlede om at pitche den bedste kortfilms ide. Pitch me baby hyldede kortfilmens tidlige tilblivelse, og fuldendte OFF’s tredelte fokus på den korte film med den lange levetid.
OFF10 – film med mere…
Filmen var uden tvivl i centrum, men OFF10 bød også på meget andet end oplyste lærreder. Med til OFF’s dynamik og identitet hører nemlig også en lang række af events, film workshops, seminarer, koncerter, natklubber og andre spændende tilbud. Børn, unge, gamle og endnu ældre lod sig lokke af vores mange arrangementer på trods af et skuffende sommervejr, og endnu engang blev Brandts Klædefabrik omdannet til en fantastisk menneskefyldt festivalby.
OFF10 siger tak for opmærksomheden ved vores sølvbryllup…
OFF afholdtes i år for 25. gang, og det skulle fejres med pomp og pragt — derfor var der ugen igennem sølvbryllupsrelaterede events og gimmicks; alt sammen til ære for de trofaste lokale gæster og for nye globale tilkommere. Når man fejrer sig selv, fejrer man også sine trofaste kolleger, samarbejdspartnere og sponsorer — så derfor skal der lyde en stor tak til alle involverede i OFF10.
Næste år i uge 34 er OFF11 på banen med flere spændende, udfordrende og provokerende oplevelser på programmet. På gensyn — vi glæder os allerede!