Spring til indhold
Nyhed

Odense slukker lyset

25-03-2010

 

For tredje år i træk bakker Odense Kommune op om den internationale kampagne Earth Hour - i Danmark kendt som Sluk Lyset Danmark.

Det sker på lørdag d. 27. marts, kl. 20.30 - 21.30, hvor hele verdenens befolkning opfordres til at slukke lyset og vise deres bekymring for klodens klima.


I Odense slukkes 22.000 gadelygter ud af byens 40.000 master - hvilket svarer til et helt års CO2 el-forbrug fra en familie, for blot én time uden lys. Derudover slukkes alt lyset i de offentlige bygninger.


”Jeg synes at Sluk Lyset-kampagnen er et godt initiativ, som flot går i spænd med Odenses ambitiøse miljøpolitik og vores ønske om øget bæredygtighed. Om aftenen skal bruges på en god middag eller X-Factor finale, vil jeg gerne opfordre borgerne til at følge trop og slukke lyset sammen med resten af verdenen”, siger borgmester Anker Boye.

City Foreningens butikker er blevet opfordret til at slukke belysningen i udstillingsvinduerne og restauranterne foreslået at holde candle-light dinner for deres gæster.


”Earth Hour” startede i 2007 og er siden blevet den største klimakampagne nogensinde. Sidste år slukkede over 1 million danskere lyset for klimaet, sammen med Odense og mere end 4000 byer og en halv milliard mennesker på verdensplan.


For flere oplysninger, kontakt:

Borgmester Anker Boye.