Spring til indhold
Nyhed

Ny legeplads i Fruens Bøge

23-04-2010

I Fruens Bøge har mange børn gennem årene balanceret på det store edderkoppespind, som var det centrale element i den tidligere legeplads mellem træerne ved Carlslund. Nu er legepladsen slidt op, og derfor er en ny under etablering.

Den nye legeplads bliver anderledes end den tidligere, men skoven vil fortsat være et gennemgående tema. By- og Kulturforvaltningen har samarbejdet med kunstneren Floyd Stein og Åsum Smedie om udvikling af legepladsen, som bliver et unikt bidrag til Fruens Bøge.

Midlerne til den nye legeplads er bevilget af byrådet i forbindelse med Kulturstrategiforliget i 2009.

- Det glæder mig meget, at vi i fornyelsens tegn kan samarbejde med kunstnere og erhvervsliv om udvikling af byens grønne rum. Fruens Bøge er et helt særligt sted – nærmest byens grønne hjerte, og derfor skal det, vi tilbyder borgerne her, selvfølgelig være noget helt særligt, siger by- og kulturrådmand Jan Boye.


Bøgeblad med plads til flere skoleklasser
Det første, der skabes, er et stort bøgeblad, som vil kunne bruges til balanceleg. Man kan balancere på bladets ribber og bladets kant, som er lavet i stål. Stålet giver bøgebladet et præcist udtryk og en god holdbarhed.

- Vi skal tænke bæredygtigt og langsigtet og skabe legemuligheder, der kan holde i mange år, siger entrepriseleder Jørgen Edgar Hansen, der er idémanden bag legepladsen. - Jeg glæder mig til at se alle de børn, der kan være på bladet - der vil nemlig være plads til flere skoleklasser på én gang.

Legepladsen er i disse uger under etablering og forventes endeligt færdig i starten af juni måned.

Kontakt
Jørgen Edgar Hansen, Park og Natur, telefon 65 51 27 07 eller 23 29 0