Magtens Korridorer og The Blue Van til Odense Havnekulturfestival 2010
Magtens Korridorer og The Blue Van til Odense Havnekulturfestival
Magtens Korridorer og The Blue Van offentliggjort som de første navne på Odense Havnekulturfestival 2010 28.-30. maj
Magtens Korridor åbner festivalen fredag aften kl. 21.00,
The Blue Van går på scenen lørdag aften kl. 20.45.
Begge koncerter er gratis
Et efterspurgt band
Med udgivelsen af deres seneste album ”Milan Allé” går Magtens Korridorer et travlt år i møde. Mange af bandets koncerter rundt om i landet er udsolgte og deres forårsturné er blevet forlænget for at efterkomme den store efterspørgsel på de fem københavnere. Derfor er det med stolthed at Odense Havnekulturfestival kan offentliggøre Magtens Korridorer som navn på dette års festival.
Bandet har netop modtaget Guld for ”Milan Allé” og mange af deres numre spilles af radiostationer landet over. Som bandet selv siger så er ”Magtens Korridorer […] unik hverdagsrealisme fuldstændig blottet for facade og forstillelse. Magtens Korridorer er de historier, bartenderen får af stamgæsten, som har fået et par pilsnere for meget.” Magtens Korridorer skal spille fredag d. 28. maj kl. 21.00 på Havnepladsen hvor festivalgæsterne kan forvente et energisk band spille deres største hits. En af hovedsponsorerne for Magtens Korridorer er Odense Havn.
Den blå vogn hitter internationalt
Rygtet siger at The Blue Van har taget navn efter den blå varevogn der i gamle dage hentede de sindssyge og tog dem med. Sikkert er det i hvert fald at de er Danmarks nye internationale stjerner. Bandet brød igennem med ”Man Up” fra 2008 hvorfra singlen ”Silly Boy” blev et hit. Senest er singlen ”There Goes My Love” fra samme album blevet brugt til reklamen for Apples nyeste produkt iPad’en der blev vist første gang til Oscaruddelingen 2010.
The Blue Van er det andet offentliggjorte navn på årets Odense Havnekulturfestival, og der er garanti for en intens koncert. Bandmedlemmerne er kendte for at give sig fuldt ud på scenen, og det er ikke mere end et halvt år siden at bandets bassist brækkede foden under en koncert. The Blue Van spiller på Odense Havnekulturfestival lørdag d. 29. maj kl. 20.45 på Havnepladsen og koncerten er sponsoreret af Musikhuset Posten.
Festivalens femte år
I år er det femte år at Odense gentager succesen med en havnekulturfestival. Festivalen er kendt for at have arrangementer der favner bredt og tidligere år har budt på så forskellige arrangementer som line dance, skateboard, hardstyle, havkajak og opera. Sidste år deltog 15.000-20.000 gæster i festivalen.
I år finder Odense Havnekulturfestival sted fra fredag d. 28. maj til søndag d. 30. maj og det er som altid gratis at deltage i de mange aktiviteter og koncerter der foregår på det store havneområde.
Læs mere om festivalen på hjemmesiden
www.havnekulturfestival.dk og se mere om de to bands på www.magtenskorridorer.dk og www.thebluevan.com
For mere information, kontakt venligst:
Kontaktperson fra Odense Havnekulturfestival festivalkoordinator Maria Navntoft Henningsen
mnh@odense.dk eller tlf. 26 12 78 32
eller Have Kommunikation:
Rasmus Navntoft,
rasmus@have.dk, eller tlf. 33 25 21 07
Christian Møller,
christianm@have.dk, eller tlf. 33 25 21 07
Maria Andersen,
maria@have.dk, eller tlf. 33 25 21 07