Fans strømmer lige nu til Torsdagskoncerter i Kongens Have
Det lyder måske som en helt forkert årstid til en sådan overskrift, men det er faktisk hvad der sker lige nu!
Torsdagskoncerter i Kongens Have har fået en fanside på Facebook - og den er blevet populær på rekord tid.
Fansiden blev oprettet fredag inden påskeferien og på bare én weekend fik siden over 1200 fans uden nogen form for omtale eller reklame.
Efterfølgende har kendskabet til fansiden bare spredt sig via Facebook og siden har nu efter bare 14 dage over 5800 fans - og flere kommer til hele tiden.
- vi gjorde os da nogle overvejelser inden vi oprettede siden, siger Christina Lassen, der som medarbejder i Kultur, der arrangerer torsdagskoncerterne, er med til at markedsføre koncerterne.
- Det kan godt virke en lille smule farligt at benytte sig af et socialt medie som Facebook i sin markedsføring, fordi man ikke kan styre al kommunikationen. Og det kan være svært at forudsige, hvor meget tid og energi man bliver nødt til at lægge i det for at det skal blive en succes. Men indtil videre er alle vores bekymringer gjort til skamme. Og nu glæder vi os over den fantastiske respons siden har fået på så kort tid. Jeg troede ikke man kunne blive høj af facebook - men det kan man! Fedt at se så mange primært odenseanere samles om noget, vi kan være stolte af i Odense!, fortsætter Christina.
På fansidens væg er der godt gang i debatten, om hvem folk gerne vil høre i Kongens Have til sommer.
- det er rigtigt dejligt med alle de fans og vi vil rigtigt gerne høre deres ønsker til programmet. Derfor sætter vi snart gang i en ønskekonkurrence med præmier sponsoreret af Albani Bryggerierne, fortæller Allan Norman, der arrangerer de populære Torsdagskoncerter.
Det kommer mere om konkurrencen i næste uge - indtil da klik ind og bliv fan af Torsdagskoncerter i Kongens Have og følg med i planlægningen af årets koncertrække.
God weekend!
Links:
www.facebook.com/torsdagskoncerter - bliv fan af Torsdagskoncerter i Kongens Have
Facts:
Torsdagskoncerter i Kongens Have er gratis koncerter, der holdes hver sommer i Odense.
I 2010 falder koncerterne på disse datoer:
- 8. juli kl. 19
- 15. juli kl. 19
- 22. juli kl. 19
- 29. juli kl. 19
- 5. august kl. 19
Koncerterne er arrangeret af Kultur, By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune.
Yderligere informationer:
Allan Norman
Kultur
By- og Kulturforvaltningen
Odense Kommune
Tlf: 65 51 28 12
Mobil: 21 37 27 67
mail: anr@odense.dk