Nyhed
DANSEBATTLE
Danseworkshop med Odense Symfoniorkester Lørdag 13. februar 2010 kl. 11.30
Danser og koreograf: Tine Damborg
Dirigent: Per Engström
Medvirkende: Unge dansere fra U-kompagniet – og DIG!
Billetpiser: Børn kr. 25,- (til og med 12 år) Voksne kr. 50,-
Vrik og vrid dig til tonerne fra Odense Symfoniorkester
Det bliver befriende let, udenfor enhver konvention, og alligevel forankret i den klassiske musik, når Odense Symfoniorkester inviterer til sæsonens store danse-event lørdag den 13. februar kl. 11.30. Vi rydder gulvet i Carl Nielsen Salen og spiller op til dans med et 73 mand stort symfoniorkester. Danseworkshoppen er for alle - både piger, drenge og deres forældre. Husk danseskoene og tøj, du kan bevæge dig i. For dem, der bare vil kigge på, er der fine pladser på balkonen.
”Med Dansebattle vil vi gerne vise, at der findes klassisk musik, hvor pulsen og drivet er det fremherskende. Workshoppen giver børnene chancen for at opleve den fysiske begejstring, som de typisk kun kender fra rytmisk musik”, siger Karen Skriver Zarganis, børn og unge-medarbejder i Odense Symfoniorkester. Så kom og bevæg kroppen til Verdis Triumf March fra Aida, Rossinis Willhelm Tell Ouverture, suite nr. 2 fra Romeo & Julie af Prokofiev, Ouverturen til Figaros Bryllup af Mozart og Le Sacre du Printemps af Stravinskij.
Danser og koreograf, Tine Damborg
Instruktør Tine Damborg sørger for, at alle kan være med. Med sig har Tine Damborg unge dansere fra U-kompagniet, som hjælpere ud i den moderne dans. Tine Damborg blev uddannet danser på Skolen for Moderne Dans i 1995. I 2004 flyttede hun til Fyn, hvor hun blev kunstnerisk leder af U-kompagniet, (tidligere U-Mancopy, Mancopys Ungdomskompagni og Odense Danse Kompagni). Udover at undervise ved Skuespillerskolen i Odense, har Tine medvirket som professionel danser i en række danseforestillinger, turnerende børneteater, rockmusicals og eksperimenterende performance bl.a. som danser for Ninna Steen.
Dirigent kendt fra Det Ny Teater
Per Engström dirigerer Odense Symfoniorkester til Dansebattle. Engström har diplom fra Musikhøjskolen i Stockholm og har tidligere været ansat ved Malmö Stadsteater, ved operaen i Göteborg samt ved Oscars Teatern i Stockholm, hvor han bl.a. dirigerede The Phantom of the Opera fra 1989-95. Han har desuden gæstedirigeret de fleste svenske symfoniorkestre. På Det Ny Teater har han dirigeret The Phantom of the Opera, Cats og Beauty and the Beast.
Fem skolekoncerter
I ugen op til Dansebattle har cirka 850 elever fra 19 fynske skoler allerede givet den gas i Odense Koncerthus. Odense Symfoniorkester har nemlig afholdt fem skolekoncerter over tre dage for skoleelever og deres musik- og idrætslærere. Både lærere og elever har været i skarp træning under Tine Damborgs kyndige instruktion. ”Dansebattle er en helt særlig oplevelse, som vi gerne vil give alle musik- og danseglade børn mulighed for at opleve. Det får de med vores familiekoncert med åben workshop på lørdag”, siger Karen Skriver Zarganis. I forbindelse med Dansebattle samarbejder Odense Symfoniorkester med BørneUngeNetværkFyn (BUNF) under Kulturregion Fyn. BUNF er et netværk, der er med til at styrke og udvikle det børne- og ungekulturelle netværk på Fyn.