Spring til indhold
Nyhed

Danmarks forste energineutrale etageboliger

03-02-2010
Nye etageboliger klarer sig helt uden el og varme udefra. Et arkitektonisk eksperiment står bag landets første etageboliger, som forsynes fra vedvarende energikilder. En økonomisk og sundhedsmæssig gevinst for samfundet.

Tidligere forsøg på at skabe energineutrale, intelligente og smukke boliger til hr. og fru. Jensen har vist sig at være for dyre, men i år påbegyndes opførelsen af Danmarks første energineutrale etageboliger.

BOLIG+ er navnet på den vision, som blev formuleret i 2005 af en række aktører i den danske byggebranche. Det har vist sig, at et tæt samarbejde mellem ingeniører og arkitekter muliggør et godt indeklima og et byggeri af høj arkitektonisk kvalitet til almindelige mennesker.

Energistyrelsen, Elsparefonden og Realdania står bag de midler, der har gjort det muligt at udskrive konkurrencen om at skabe et projekt, der skulle realisere de store ambitioner i BOLIG+. Krav til fremtidens byggeri forudsætter integreret design - fremtidens byggeri er med andre ord bæredygtigt.

Konkurrencen bestod af to dele. Dels det konkrete etageboligbyggeri som opføres i Aalborg, og dels et principielt BOLIG+ energikoncept. Løsningen har vist sig bedre end de minimumskrav, EU har opstillet for boligers energiforbrug.

I efteråret 2009 blev BOLIG+ konkurrencen vundet af TEAM+ v/ arkitektfirmaet ARKITEMA, Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S, Esbensen Rådgivende
Ingeniører A/S, FAKTOR 3 Aps, DONG Energy, Thomton Thomassetti, Boligforeningen Ringgården og BAU-HOW Danmark.

Fem af BOLIG+ konkurrencens projektgrupper, heriblandt vinderen, kommer til Fyn og giver deres bud på fremtidens boligbyggeri ud fra strategier, teknikker og arkitektur.

Debat og udstilling:
Invitation: MiljøForum Fyn inviterer til temamøde om BOLIG+ d. 8. februar kl. 16.00-18.30 i Forskerparken 10, 5230 Odense. Gratis. Tilmelding på www.mf-fyn.dk

Konkurrenceforslagene vil være udstillet samme sted fra d. 9.-18. februar alle hverdage i tidsrummet 9.00-14.30.