Spring til indhold
Nyhed

Vi ved det bliver en våd aften, men..

03-09-2009
Vi ved det bliver en våd aften - men det sker i tørvejr!
Lagerhal hvor festen holdes
Studiestartsfesten med dansk rocks nye stjerne VETO og det lokale Ballistophonic afholdes i aften på Albani. Heldigvis er der taget højde for vejrets luner. Koncerten holdes nemlig mellem Albanis to lagerhaller, hvor der er fast tag over koncertområdet.
 
Kun en tåbe frygter ikke det danske septembervejr. Men Odense Kommunes 8. studiestartsfest er godt skærmet af, så de studerende kan gå - måske beduggede - men i hver fald tørskoede fra koncerten i aften. Koncerten bliver nemlig - og for første gang - afholdt "indendørs" i området mellem Albanis to lagerhaller på Tværgade 2 i Odense.

Der er med andre ord styr på vejrsituationen, når den 8. Studiestartsfest løber af stablen. "Det ville være ærgerligt, hvis vejret skulle lægge en dæmper på en koncert med så stærke navne som VETO og Ballistophonic", fortæller brandingkonsulent Anders Hybholt Sørensen fra Odense Kommune, der glæder sig til i aften. Dermed er der lagt op til endnu et brag af en studiestartsfest. Festen starter klokken 18.

Program
18.00 DJ’s fra Studenterradioen
19.00 Ballistophonic
19.45 DJ’s fra Studenterradioen
20.55 Velkomst ved borgmester Jan Boye
21.00 VETO
22.30 Festen slutter, afterparty i Studenterhuset