Spring til indhold
Nyhed

Ung moderne dans i Eventyr

31-07-2009

Onsdag den 5. august kl. 15.30 - 17.00 viser U-kompagniet små solo'er koreograferet og danset af de unge selv


U-kompagniet består af unge dansere, som under kyndig kunstnerisk ledelse af den professionelle danser Tine Damborg søger at udvikle sine kunstneriske, kreative og skabende evner. Resultatet af mange timers træning vises nu frem på et af Odense Kommunes Kulturspots.


- Vi glæder os rigtig meget til at optræde på Kulturspottet i Eventyrhaven. Den naturlige scenografi i Eventyrhaven danner en smuk og inspirerende ramme for vores kunstneriske udtryksform, som er moderne dans. De unge dansere har efterhånden opbygget en vis rutine. De har allerede optrådt flere steder på Fyn og på meget forskelligartede scener. Sidst foregik det på taget af Kulturmaskinen.   Jeg håber, at mange af byens borgere og besøgende vil lægge vejen forbi Eventyrhaven og nyde de unges dans. Og hvem ved, - måske spotte en kommende verdensstjerne", siger Tine Damborg.


Yderligere information kan fås ved By- og Kulturforvaltningen, Kultur. Ivan Løvstrup tlf.: 24604060 eller iloe@odense.dk