Spring til indhold
Nyhed

Land Art på Stige Ø

28-09-2009

Læs mere om projektet
 

Stige Ø byder på store kunstoplevelser!


Fredag d. 2. oktober kl. 14 åbner det storstilede kunstværk: Camp Stige Ø skabt af 5. X fra Sct. Hans Skole og kunstner Søren Jensen.

Værket er en del af udstillingen ”Ud med kunsten”, der i alt præsenterer ti Land Art-værker på hele Fyn skabt af skolebørn og kunstnere.


Kulturregion Fyn inviterer til åbning af Odenses unikke værk på Stige Ø.


- ”Vi glæder os meget til åbningen af værket og til at vise resultatet af vores fantastiske samarbejde”, siger Søren Jensen.

Åben billede i pdf- ”Vi har lavet en stor lejr bygget af halmballer og rafter. Vi håber, folk vil tage vel imod værket og vil bruge det til at lege i og til at søge ly i, når det blæser og regner på Stige Ø”.



Deltag i et sjovt forsøg med Peter kendt fra KlimaNØRD


Til åbningen kan du bl.a. møde kunstnerne bag værket, høre taler ved rådmand Anker Boye og kunstner Søren Jensen og få serveret en lun pølse.

Sidst men ikke mindst har du mulighed for at deltage i et sjovt, nørdet og vildt forsøg sammen med Peter Skødt Knudsen, som i øvrigt er kendt fra DR's KlimaNØRD.


Tid og sted

Åbningen af Stige Ø’s værk finder sted fredag d. 2. oktober fra kl. 14-16 på Stige Ø.
Værket kan ses frem til 8. november

Eksempel på Land-Art : Tidligere værk af Marianne Jørgensen, der laver projekt ved Marslev Skole


Baggrundsviden


Fakta om udstillingen


”Ud med kunsten”
er arrangeret af Kulturregion Fyn

Udstillingens ti værker åbner i perioden 2.-8. oktober

Udstillingen varer til og med d. 8. november



Hvad er Land Art?


Eksempel på Land-Art : Tidligere værk af Marianne Jørgensen, der laver projekt ved Marslev SkoleLand Art er en billedkunstnerisk retning, der opstod i den sidste halvdel af 60'erne i USA. Idéen om at lave kunst i landskabet udsprang bl.a. af et ønske om at løsrive kunsten fra museet og galleriet og af et ønske om at lade natur og værk smelte sammen.
Land Art-kunstneren forholder sig til landskabets rum og benytter naturskabte eller evt. kulturskabte elementer til at understrege strukturer og linier i naturen. Det at værket gennemgår en naturlig forvandling: forrådner, ældes og forfalder, er for de fleste Land Art-kunstnere en vigtig del af det kunstneriske koncept.



Hvad er Kulturregion Fyn?


Kulturregion Fyn er et samarbejde mellem de 10 fynske kommuner, som har til formål at fastholde og fremme samarbejdet mellem de fynske kommuner på kulturområdet.

Læs mere på kulturregionfyn.dk


Kontaktoplysninger


For yderligere oplysninger om projektet se: kulturregionfyn.dk


Og/eller kontakt:


Stine Keiding

Projektleder
ske@odense.dk

21 39 49 65


Søren Jensen

Kunstner
65 36 24 64
sjensen@jensen.mail.dk