Spring til indhold
Nyhed

Stor interesse for fynske e-businessnetværk

22-06-2009
Mere end 100 fynske virksomheder vil være en del af Udviklingsforums e-businessnetværk

Interessen for e-business på Fyn er ikke til at tage fejl af. I sidste uge var der 450 virksomheder til konferencen No business like e-business, og siden er det væltet ind med tilmeldinger til de nyoprettede e-businessnetværk.

De nye e-businessnetværk er etableret med et mål for øje: At øge de fynske virksomheders salgsresultater på nettet. Fokus er derfor hele tiden rettet mod at gøre virksomhedernes webshop bedre.

Den store interesse betyder, at der oprettes mindst tre forskellige netværk. Virksomhederne matches, så de i forhold til størrelse, erfaringer og problemstillinger får mest muligt ud af deltagelsen.

Faglige emner i netværket kan eksempelvis være: Nyhedsbreve, betaling, internationalisering, design og brugervenlighed, brugeradfærd og kundepleje, markedsføring eller regulativer og forbrugerlovgivning

Udviklingsforum har sat strategisk fokus på e-business. Udover at igangsætte netværkene afholder Udviklingsforum bl.a. inspirationsarrangementer, ligesom 30 virksomheder gennem et e-businesstjek får gratis hjælp med at blive bedre i deres webbaserede salgsarbejde.

Læs mere om netværkene.

Yderligere information fås ved henvendelse til:

Projektleder Maria Hunosøe på telefon 29 46 85 97

Kommunikationschef Rasmus Hessum Hansen 29 33 54 25