Spring til indhold
Nyhed

Ordene i maskinen…

08-01-2009

Litteratur tak!

Tomas Tøfner er den første litteraturkoordinator i Danmark og blev tilknyttet Kulturmaskine d. 1. december 2008. Hans opgave er at styrke, koordinere og skabe synlighed omkring litteraturen. "Det er en interessant udfordring at være med til at præge og udvikle det nye kulturcenter", siger Tomas Thøfner, som er cand. mag. 

I Dansk og Kommunikation fra RUC og har gået på Forfatterskolen. Han var medstifter af digterkollektivet "Øverste Kirurgiske", og har været redaktør på "Hvedekorn" og har udgivet en række digtsamlinger.


Hans første opgave bliver at sætte fokus på litteraturen til Kulturmaskinens Åbent Hus-arrangement.


Fernisering udstillingen "Digte for begyndere og let øvede".

Lørdag d. 17. januar kl. 14.00 er der mulighed for at opleve kærlighedshjørnet, digtmaskinen og det poetiske univers eller røre ved konkretiserede paradokser, spille på enarmede digtmaskiner og spille digtanalysespil.

Lise Gram står bag udstillingen. Læs mere på: www.udirummet.dk


FLY-vende oplæsning

Lørdag d. 17. lørdag kl. 12.30 – er der oplæsningen ved digtergruppen FLY der bl.a. består af Cindy Lynn Brown, Jan Hjort og Maring Johs. Møller. FLY har desuden inviteret Marie Kudahl og Rasmus Halling.


Har dit digt Z-faktor?

Lørdag d. 17. januar kl. 16.00 starter første runde af Z-faktor. En digtkonkurrence arrangeret af det litterære netværk på Fyn – Litnet, giver nu alle skriveglade fynboer chancen for at læse deres egne digte højt for et interesseret og lydhørt publikum og deltage i konkurrencen om en helt unik præmie.

Send dit digt inden d. 15. januar til: nicolai@litnet.dk

se mere på: www.litnet.dk


Kulturmaskinen – Odenses nyeste kulturelle tiltag – sættes i omdrejninger kl. 11.00 lørdag d. 17. januar hvor der præsenteres en lang række smagsprøver på Kulturmaskinens mange muligheder.Blandt meget andet sættes fokus på litteratur.

For yderligere oplysninger og billedmateriale:

Kulturkonsulent Birgitte Weinberger: +45 6551 2821, bsw@odense.dk

Læs mere om arrangementet generelt på: www.kulturmaskinen.com