Spring til indhold
Nyhed

Odense-politikere vil lære af tyskernes heroinbehandling

03-03-2009

Socialudvalget i Odense Kommune pakker i denne uge kufferterne og drager fra den 4. – 7. marts på studietur til Hamborg og Karlsruhe. Baggrunden for studieturen er den nye danske lovgivning fra 2008 om tilbud om lægeordineret, injicerbar heroin til narkomaner, der ikke har gavn af andre gængse behandlingsmidler. På lige præcis dette område har de to tyske byer nemlig solide erfaringer. Dem vil de nu dele med politikerne fra den fynske hovedstad.

- Vi tager af sted, fordi det er en lovbunden opgave og fordi vi ønsker at komme med et velkvalificet bud på, hvordan vi bedst løser opgaven i Odense, forklarer rådmand Erik Simonsen.


Programmet for besøget er sammensat, så det giver
 • overblik over de almindelige lokale behandlingstilbud
 • indblik i hvordan heroinudlevering, ambulant behandling og fixerum fungerer i praksis
 
Deltagerne på studieturen er fra Socialudvalget Erik Simonsen (C) , Jenan Bozo (C), Karsten Kjærby Christiansen (C), Helle Nielsen (A), Anna Rytter (Ø) , Jesper Kinch-Jensen (A). Herudover deltager fra forvaltningen adm.direktør Henning Seiding, socialcenterchef Susanne Kvolsgaard og sundhedschef Britt Toftgaard Jensen.


Yderligere information:
Erik Simonsen, rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, tlf. 63754000 / 28941109, eas@odense.dk
Susanne Kvolsgaard, socialcenterchef, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, tlf. 63755600 / 21491236, sla@odense.dk