Spring til indhold
Nyhed

Odense Kommune aflyser udbud af nyt lønsystem

27-10-2009

Odense Kommune har de seneste 10 måneder været i gang med at gennemføre et udbud af kommunens løn- og vagtplansystem mhp. en ny kontrakt for perioden 2011 – 2014.

Der har desværre har vist sig at være formelle fejl i udbuddet, og Odense Kommune har derfor besluttet at aflyse udbuddet og genudbyde opgaven.

Odense Kommune er i forbindelse med udbuddet blevet rådgivet af et eksternt konsulentfirma, der bl.a. skulle sikre, at EU's udbudsregler blev overholdt. Kommunen vil nu undersøge reaktionsmulighederne over for det pågældende konsulentfirma.

Det forventes, at den oprindelige tidsplan kan fastholdes, så systemet sættes i drift den 1. januar 2011. Dette er muligt, fordi der var lagt ekstra tid ind i den oprindelige tidsplan.

Flere oplysninger:

HR-chef Lisbeth Haumann, tlf. 65511300, mob 20300509.