Spring til indhold
Nyhed

Odense skal være Cyklisternes By

23-11-2009

For ti år siden gik Odense forrest som Danmarks Nationale Cykelby, og cykling er i dag et af Odenses stærke vartegn. Nu vil Odense Kommune tage skridtet videre og gøre Odense til Cyklisternes By.

I dag har byens cyklister glæde af de mange fysiske forbedringer, som kommunen har gennemført gennem de seneste ti år. Odense har både nationalt og internationalt markeret sig som en rigtig cykelby, som gennem en forbedret infrastruktur har gjort det nemt og trygt at være cyklist.

Dermed er grundlaget for at skabe mere cykling allerede skabt, og derfor er tiden naturligt kommet til at flytte fokus fra byen til borgerne.


Odense Cykelby skifter navn
En cykelby er nemlig ikke en cykelby uden cyklister, og den store udfordring er nu at fastholde, motivere og ændre mobilitetsvaner, så endnu flere vælger cyklen frem for bilen til gavn for både sundhed og miljø.

Projektet Odense Cykelby skifter derfor navn til Cyklisternes By. Visionen er, at Odense skal være byen, hvor cyklisterne har det bedst, fordi Odense gør det lettere, mere trygt og behageligt at cykle.

Cyklisternes By får ny hjemmeside
I forbindelse med navneskiftet har Cyklisternes By fået en ny hjemmeside www.odense.dk/cyklisternesby.

Hjemmesiden indeholder de fleste af de funktioner, som man kender fra den gamle hjemmeside www.cykelby.dk, men den er blevet opdateret i både indhold og layout, og den skal være med til at markere det nye fokus. 

Mere information
Kontakt projektleder på Cyklisternes By Elsebeth Gedde på tlf.: 6551 2024, mobil: 5116 5982  eller e-mail: hege@odense.dk