Spring til indhold
Nyhed

Odense bedst blandt de store byer

29-01-2009

KPI-Index har netop offentliggjort de seneste tal fra Danmarks Kommuneindex. Her bliver odense.dk nr. 2 kun overgået af Odder Kommunes hjemmeside.

I uge 3 havde odense.dk 34.756 unikke besøgende. Det er flere end både Aalborg og Århus kommunes hjemmesider og overgås kun af Københavns Kommune.

Sætter man antallet af besøgende op mod antallet af borgere, ligger Odense endnu længere foran landets tre andre store byer og overgås kun af Odder.

- Odder Kommune har virkelig lagt ressourcer i deres hjemmeside og yder en rigtig god service til kommunens borgere på nettet, siger webkoordinator i Odense Kommune, Birgit Pedersen.

– I Odense skal vi fortsætte det gode arbejde, som vi er i gang med og hele tiden være på forkant med at tilbyde borgerne gode selvbetjeningsløsninger og troværdig information. I løbet af 2009 vil man på odense.dk kunne se gennemgribende forandringer og nye tiltag, som skal gøre kommunens hjemmeside endnu bedre. Måske kan vi endda slå Odder til næste år, smiler Birgit Pedersen.


Link til Danmarks Kommuneindex


For yderligere oplysninger:

Webkoordinator Birgit Pedersen, tlf.: 6551 1022, mail: birg@odense.dk