Spring til indhold
Nyhed

Modeshow der støtter brysterne

22-10-2009

Breasts, Art & Fashion

Torsdag den 29. oktober viser Odense, at byen sagtens kan være med, når det handler om mode. Mellem kl. 19 og 22 lægger First Grand Hotel nemlig hus til et kæmpe modeshow krydret med kunst, pinke lækkerier og vaskeægte goodiebags.


Modeshowet, der går under navnet Breast, Art & Fashion, er arrangeret af Go Pink i Odense. Det er baseret på sponsorer og donationer til fordel for ”Støt brysterne”, som ubeskåret får alle indtægter fra showet.


Showet bliver leveret af professionelle modeller, der køres ind fra Runway Fashion Event i Århus. De vil alle bære kreative hovedbeklædninger fra Luna Hvid og Tante Grøn, som kræftramte kvinder kan bruge, når de måske mister håret under en kemoterapi.


- Vi har valgt en meget ligefrem og åben tilgang til det faktum, at mange kvinder bliver ramt af brystkræft. Under modeshowet prøver vi at udfordre og konfrontere sygdommen med mode, for en kræftramt kvinde kan sagtens se godt ud i behandlingsforløbet, og det betyder faktisk rigtig meget for velværet, siger Sine Larsen, der står bag arrangementet.




Under showet vil der blive vist tøj fra Sabbat, Dr. Adams, Magasin, Tryde Andrè, Magasin, Sahva Care, Tante Grøn og John Frantsen Couture.


Tidens Samling står for en historisk catwalk, og Hans Chr. Nielsen, Marollen, står bag kunstudstillingen ”PINK Y”, en farvestrålende maleriudstilling inspireret af bryster, mode og pink, som vil pryde modeshowet.


Make-up og hår står Mac og Østergaard Coiffure for.


Mens First Hotel Grand trakterer med pink buffet og vin.


Alle er velkomne til Breast, Art & Fashion, torsdag den 29. oktober 2009 kl. 19-22 på First Grand Hotel i Odense.

Billetter kan købes hos Danbillet til 295 kr. inkl. gebyr. Alle indtægter går ubeskåret til ”Støt brysterne”.

Breast, Art & Fashion er det sidste af Odenses Go Pink arrangementer. Læs mere på www.legensby.dk


Yderligere oplysninger

Sine Larsen, arrangør af Breast, Art & Fashion, 3089 7517 eller 2145 9311, sil@odense.dk

Rune Bager, projektleder på Go Pink kampagnen, 6551 1126, rb@odense.dk