Spring til indhold
Nyhed

Maskinen kickstarter med et hårdtslående lokalt program

13-01-2009

Rock Hard Power SprayLørdag aften Kickstarter Studenterhuset i Odense Magasinet med et hårdtslående koncertprogram med nogle af byens absolut største navne.

Vi er stolte over at kunne præsentere:

Indite - Fler Farver - The Kissaway Trail - Rock Hard Power Spray

Lørdag d. 17. januar kl. 20.00 – 02.00
Entre 75 kr.
Køb billetter på gaffabillet.dk


Med disse fire fremragende lokale bands slås det fast, at Kulturmaskinen, i samarbejde med Studenterhuset og andre gode kræfter, er et kulturhus der ønsker at understøtte og eksponere det lokale kulturelle vækstlag.

De fire bands er med stort engagement gået ind i Kickstart, som anses for både vigtigt og spændende både for det enkelte band og for byens kulturliv generelt. De fire bands er gået sammen, og er ved at forberede en helt speciel optræden på tværs af deres vante rammer, og vil i maskines ånd eksperimentere og udforske deres kunstneriske udtryk.

Christian Skjølstrup fra Team Karate udtaler:
-Odense har brug for forskellige scener til forskelligt musik. Da jeg hørte at Kulturmaskinen skulle åbne var jeg skeptisk over at Badstuen og Internationalt Hus skulle lukke på den bekostning. Men efter jeg har set resultatet og fundet ud af hvilke kreative kræfter som skal drive huset er jeg bestemt positiv overfor projektet. Jeg er sikker på at det kan gavne Odenses kulturliv, specielt hvis man vælger at satse på lokale kunstnere engang imellem, ligesom der bliver gjort i forbindelse med Kickstart Maskinen.

Kulturmaskinen bliver byens nye kulturelle legeplads, med fantastiske muligheder for et væld af arrangementer i de nyindrettede lokaler. Magasinet – husets største scene med plads til 800 gæster - er blevet gennemrenoveret og er klar til nye udfordringer. Vi glæder os til at vise hvad det dur til under Kulturmaskines Åbent Hus arrangement.

Læs mere om Åbent Hus-arrangementet generelt på Kulturmaskinens hjemmeside

For yderligere oplysninger:

Kulturkonsulent Birgitte Weinberger: +45 6550 2821.