Spring til indhold
Nyhed

Klimaudstilling på Flakhaven

25-11-2009

Når Klimatopmødet løber af stablen fra den 7. december til den 18. december i København, kan man samtidig se en udstilling i Odense på Flakhaven om selve topmødet, global opvarmning og klimatiltag i Odense Kommune. Udstillingen åbner den 30. november, og samtidig kan man via en gimmick fra Energi Fyn cykle lys i byens store juletræ.

Udstillingen står på Flakhaven fra den 30. november og frem til den 18. december, og i samme periode er der mulighed for at snakke med folk fra Odense Kommune og Energi Fyn om, hvad Odense Kommune gør, og hvad man som borger selv kan gøre for at nedsætte sine klimapåvirkninger.


Som en gimmick i forbindelse med udstillingen kan man være med til at cykle lys i juletræet på Flakhaven. Det kræver blot, at man sætter sig op og cykler på motionscykler for at få lys i træet. Hvis ingen cykler, er lyskæderne i træet slukket. Træet er kun slukket i de timer, som udstillingen har åbent. Det er Fitness World, der stiller tre cykler til rådighed, som hver især genererer strøm til hver sin del af træet.


Mød en kommunal medarbejder på udstillingen
I uge 49 er der åbent hver dag fra kl. 10-12. Her kan man snakke med folk fra Odense Kommune, som f.eks. arbejder med Klimaplan, bæredygtighed, energibesparelser, cyklisme eller affald mm.


I uge 50 er der åbent fra kl. 15.30-17.30, og her kan man snakke med folk fra Energi Fyn om tiltag i forbindelse med energibesparelser og miljø.

I uge 51 er der åbent fra kl. 13.30 til kl. 15.30. Her kan man snakke med folk fra Odense Kommune, som f.eks. arbejder med Klimaplan, bæredygtighed, energibesparelser, cyklisme eller affald mm.


Yderligere information
Anja Henriksen, e-mail: anhen@odense.dk, telf.: 6551 2449, mobil: 2139 3623
Tommy Lykkegaard, e-mail: tl@energifyn.dk, telf.: 6317 1900 mobil: 2927 0236