Indvielse af ny parkourbane
Odense Havn kommer i bevægelse, når der fredag d. 9. oktober bliver indviet et nyt midlertidigt træningssted for parkour-udøvere. Rådmand Anker Boye klipper snoren kl. 15 på hjørnegrunden ved siden af Deloittebygningen.
Det er Korsløkke Ungdomsskole som tilbyder kursus i denne sport, som oprindelig er en subkultur fra de parisiske forstæder. Det er en bevægelsesform, som har vundet indpas blandt en stadig voksende andel af Odenses ungdom, og udøverne har længe ønsket et fast træningssted. Indtil videre er træningen foregået på spredte lokaliteter som havnen, universitetet og på Risingeskolen.
Odense Kommune, Trafik og Anlæg, har i samarbejde med konsulenter fra firmaet Streetmovement og træneren Jonathan Linde fra Korsløkke Ungdomsskole arbejdet på at etablere en reel træningsbane. Parkoureleverne har også bidraget til udarbejdelsen af de nye faciliteter. Idéerne blev indsamlet på en workshop d. 5. september, hvor konsulenter, træner og elever diskuterede sig frem til, hvilke træningsmuligheder de unge kunne tænke sig.
Odense Havn i bevægelse
Mikkel Rugaard, arkitekt i Streetmovement, har designet træningsbanen ud fra de unges ønsker på den lokalitet og med de materialer, som Odense Kommune har stillet til rådighed. Træningsbanen er placeret på Odense Havn, der er et oplagt område, da det i forvejen tilbyder mange elementer, som bidrager til træningen. Udover de materialer som Odense Kommune stiller til rådighed, er der indkøbt et træningsstativ designet af Streetmovement. Stativet kan kun benyttes, når der er trænere fra Korsløkke Ungdomsskole til stede, idet det ellers er låst inde.
Den midlertidige træningsbane skaber liv og leg på havnen samtidig med at den store tomme byggegrund bliver udnyttet, og den skaber et rum for den hastigt voksende interesse, der er for den urbane aktivitet. Banen er en midlertidig løsning, idet alle elementerne er mobile, og de kan nemt placeres på en anden location, når f.eks. grunden bliver solgt.
Odense by som træningsredskab
Parkour indeholder bevægelsesmæssige ligheder med den traditionelle gymnastik fra midten af 1800-tallet. Men hvor nogle af de traditionelle øvelser er gledet ud fra nutidens gymnastik, kan de nu opleves på gadehjørnet udført af et par unge fyre.
De slår saltoer, lander på benene og løber videre, sætter af nye steder, springer fra mur til mur, finder balance på gelændere og fortsætter ned af gader og omkring det næste gadehjørne. Hvor gymnastikken bruger afgrænsede pladser, bruger parkour hele byens gademiljøer og byrum. I stedet for bomme, plinte og andre klassiske gymnastikredskaber bevæger en parkourudøver sig på gadens inventar – bænke, trapper, pullerter og lign.
Parkour handler om at udfordre sig selv kropsligt og mentalt. Bevægelserne på gaderummets hårde, ofte højtliggende elementer skaber risici, som parkourudøveren konstant må forholde sig til. Parkour handler også om evnen til at bevæge sig effektivt og i flow igennem byens rum, og hvor vi andre ofte ser begrænsninger og entydige funktionaliteter, ser parkourudøveren udfordringer og alternative bevægelsesmuligheder.
Parkour skaber fantastiske oplevelser af kompetence til at overvinde udfordringer, skabe sin egen identitet og tilhørsforhold til et betydningsfuldt fællesskab. Udøvelsen af sporten foregår ofte i selvorganiserede grupper, men Korsløkke Ungdomsskole tilbyder undervisning i parkour både for begyndere, for øvede og for piger, for mere information se: www.korsloekke.dk