Spring til indhold
Nyhed

Handicapprisen 2009

30-11-2009
Odense Kommunes Handicapråd og Albani Bryggerierne uddeler Handicapprisen 2009 på FN's Internationale Handicapdag den 3. december 2009 kl. 14.00 på Albani Bryggerierne, Tværgade 2, 5000 Odense C.

Pressen er meget velkommen!

Handicapprisen tildeles på baggrund af indstillinger til en person, virksomhed eller organisation, som i særlig grad yder en indsats for, at handicappede i Odense Kommune kan deltage i samfundslivet på lige ford med andre. Prisen sponseres af Albani og er på 10.000 kr.

Sidste år gik prisen til Elsesminde, Odense Produktions-Højskole, fordi Elsesminde, Odense Produktions-Højskole er en skole og en arbejdsplds med plads til alle uanset handicap. Skolens store sociale engagement og ansvar indikerer stor rummelighed og indlevelse. Elsesminde er en skole og en arbejdsplads, der ser mennesket før handicappet.

Modtagerne af Handicapprisen 2009 afsløres den 3. december 2009 kl. 14.00 på Albani Bryggerierne, Tværgade 2, 5000 Odense C.

Yderligere information

Yderligere information kan fås hos formand for Handicaprådet Birthe Malling, på telefonnummer 65 94 35 27.