Nyhed
Fiskepassagen i Odense Å ved Munke Mose, Saabyes Stryg
Der har den seneste uges tid været en del skriveri om Saabyes Stryg i avisen. Skov- og Naturstyrelsen og Odense Kommune vil i den forbindelse gerne udrede nogle misforståelser i forhold til artiklen ”Ny passage leder fisk på afveje”, bragt i Fyens Stiftstidende den 17. juni 2009.
Først og fremmest må vi sige, at alle udtalelser om fiskepassagens funktion bygger på et meget spinkelt grundlag, da den kun har eksisteret i ca. et halvt år, der bl.a. har budt på en usædvanlig tør april måned og en justering af stryget.
Og specifikt i artiklen hedder det bl.a.:
”De små ørreder kan ikke finde derind og ender i en blindgyde ved bådene”
Iagttager vi forholdene, kan vi konstatere, at det oprindelige stemmeværk er uændret, da vandet stadig strømmer i fisketrapperne og kummerne med dragehoveder som tidligere. Nu er der også stryget samt ungfiskeslusen (se nedenfor), som fiskene kan anvende. Blindgyde i betydningen smal passage, hvorfra der ikke er mulighed for at slippe ud for enden, er altså ikke dækkende i denne sammenhæng.
”Fiskepassagen i Munke Mose dur ikke”
Skitsen over området er ikke korrekt. Overfaldskanten går under broen, og der, hvor den støder til det oprindelige anlæg, er der lavet et hul i overfaldskanten, som giver smolten/havørredynglen mulighed for at slippe ud. En såkaldt ungfiskesluse. For at optimere funktionen af denne bliver vanddybden mindre og mindre langs øen, så strømhastigheden øges, og dermed øges fiskenes chance for at nå frem til ungfiskeslusen.
”Titusindvis af fisk er døde”
Det er ikke korrekt. Der findes ikke tal for omfanget det pågældende sted, og der er ikke observeret døde fisk. I en faktaboks står der, at hvis havørredyngel ikke når frem i tide (til havet) dør de – det er direkte forkert (jf. afsnittet Fakta om havørred).
Tæt samarbejde under hele forløbet
Danmarks Sportsfiskerforbund, repræsenteret ved miljøkoordinator Frode Thorhauge, har sammen med en række andre siddet i den følgegruppe, der blev etableret i forbindelse med projektet. Sportsfiskerforbundet har i den forbindelse medvirket i en række møder, hvor projektet er blevet gennemgået, og hvor der har været mulighed for at komme med ændringsforslag og forbedringer til projektet. Der er ikke kommet forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund i denne fase.
Projektet har endvidere i forbindelse med behandlingen efter vandløbsloven været offentliggjort i 8 uger, hvor der har været mulighed for at komme med bemærkninger eller indsigelser. Det har været annonceret og sendt direkte til bl.a. Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriundersøgelser, og der kom ingen bemærkninger eller indsigelser.
Tilladelsen efter vandløbsloven er efterfølgende offentliggjort og sendt til en række klageberettigede, herunder ovennævnte, med en klagefrist på 4 uger. Der indkom ingen klager.
Fremtiden
Odense Kommune ser frem til samarbejdet med sportsfiskerne om yderligere initiativer, der kan forbedre forholdene for havørred. Det er vigtigt for Odense Kommune som Danmarks grønneste storby og en del af Havørred Fyn projektet.
Fakta om havørred
Havørreden opholder sig i sin livscyklus i både fersk- og saltvand. Æggene lægges og klækkes i ferskvand, og 1-3 år senere forlader smolten/havørredynglen vandløbet og trækker ud i havet for at udnytte det større fødegrundlag, der findes her. Inden havvandringen gennemgår den unge ferskvandsfisk en række fysiologiske ændringer, der skal sætte den i stand til at leve i havets salte miljø. I Danmark sker ændringerne typisk i det tidlige forår (marts-april). Man taler om smoltvinduet som den periode, hvor fiskene har mulighed for at klare overgangen til havet. Smoltvinduet har en varighed på få uger.
Hvis fiskene ikke når ud til havet i denne periode, må de vente på, at vinduet åbner igen året efter. Hvis det ikke lykkes at nå havet inden for 1-3 år, kommer fiskene til at leve hele sit liv som bækørred.
Det er et faktum, at fysiske forhindringer som opstemninger, svarende til den i Munke Mose, forsinker vandringen til havet, og at der er tale om et tab af smolt. Tabet skyldes, at fiskene bliver ædt af andre rovfisk eller fugle, eller at de bliver til bækørreder. Der er ikke lavet undersøgelser på Fyn, der fastlægger størrelsen af dette tab.
Opfyldelse af formål
Odense Kommune og Skov- og Naturstyrelsen, Fyn, deler ikke den opfattelse, som Fyens Stiftstidende giver udtryk for i sit spørgsmål til rådmand Anker Boye, ”hvordan kan det gå så galt med så dyrt et projekt”. Projektet opfylder en række formål inden for de forudsætninger, som har dannet rammen for projektet, bl.a. er der skabt fri passage for havlampreten, og anlægget har mod-taget Odin-prisen for smukt og godt byggeri. I relation til havørred bliver den del af smolten, der finder stryget, ikke forsinket i sin vandring - tværtimod. Inden vi fik stryget, blev alle smolt forsinket.
Først og fremmest må vi sige, at alle udtalelser om fiskepassagens funktion bygger på et meget spinkelt grundlag, da den kun har eksisteret i ca. et halvt år, der bl.a. har budt på en usædvanlig tør april måned og en justering af stryget.
Og specifikt i artiklen hedder det bl.a.:
”De små ørreder kan ikke finde derind og ender i en blindgyde ved bådene”
Iagttager vi forholdene, kan vi konstatere, at det oprindelige stemmeværk er uændret, da vandet stadig strømmer i fisketrapperne og kummerne med dragehoveder som tidligere. Nu er der også stryget samt ungfiskeslusen (se nedenfor), som fiskene kan anvende. Blindgyde i betydningen smal passage, hvorfra der ikke er mulighed for at slippe ud for enden, er altså ikke dækkende i denne sammenhæng.
”Fiskepassagen i Munke Mose dur ikke”
Skitsen over området er ikke korrekt. Overfaldskanten går under broen, og der, hvor den støder til det oprindelige anlæg, er der lavet et hul i overfaldskanten, som giver smolten/havørredynglen mulighed for at slippe ud. En såkaldt ungfiskesluse. For at optimere funktionen af denne bliver vanddybden mindre og mindre langs øen, så strømhastigheden øges, og dermed øges fiskenes chance for at nå frem til ungfiskeslusen.
”Titusindvis af fisk er døde”
Det er ikke korrekt. Der findes ikke tal for omfanget det pågældende sted, og der er ikke observeret døde fisk. I en faktaboks står der, at hvis havørredyngel ikke når frem i tide (til havet) dør de – det er direkte forkert (jf. afsnittet Fakta om havørred).
Tæt samarbejde under hele forløbet
Danmarks Sportsfiskerforbund, repræsenteret ved miljøkoordinator Frode Thorhauge, har sammen med en række andre siddet i den følgegruppe, der blev etableret i forbindelse med projektet. Sportsfiskerforbundet har i den forbindelse medvirket i en række møder, hvor projektet er blevet gennemgået, og hvor der har været mulighed for at komme med ændringsforslag og forbedringer til projektet. Der er ikke kommet forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund i denne fase.
Projektet har endvidere i forbindelse med behandlingen efter vandløbsloven været offentliggjort i 8 uger, hvor der har været mulighed for at komme med bemærkninger eller indsigelser. Det har været annonceret og sendt direkte til bl.a. Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriundersøgelser, og der kom ingen bemærkninger eller indsigelser.
Tilladelsen efter vandløbsloven er efterfølgende offentliggjort og sendt til en række klageberettigede, herunder ovennævnte, med en klagefrist på 4 uger. Der indkom ingen klager.
Fremtiden
Odense Kommune ser frem til samarbejdet med sportsfiskerne om yderligere initiativer, der kan forbedre forholdene for havørred. Det er vigtigt for Odense Kommune som Danmarks grønneste storby og en del af Havørred Fyn projektet.
Fakta om havørred
Havørreden opholder sig i sin livscyklus i både fersk- og saltvand. Æggene lægges og klækkes i ferskvand, og 1-3 år senere forlader smolten/havørredynglen vandløbet og trækker ud i havet for at udnytte det større fødegrundlag, der findes her. Inden havvandringen gennemgår den unge ferskvandsfisk en række fysiologiske ændringer, der skal sætte den i stand til at leve i havets salte miljø. I Danmark sker ændringerne typisk i det tidlige forår (marts-april). Man taler om smoltvinduet som den periode, hvor fiskene har mulighed for at klare overgangen til havet. Smoltvinduet har en varighed på få uger.
Hvis fiskene ikke når ud til havet i denne periode, må de vente på, at vinduet åbner igen året efter. Hvis det ikke lykkes at nå havet inden for 1-3 år, kommer fiskene til at leve hele sit liv som bækørred.
Det er et faktum, at fysiske forhindringer som opstemninger, svarende til den i Munke Mose, forsinker vandringen til havet, og at der er tale om et tab af smolt. Tabet skyldes, at fiskene bliver ædt af andre rovfisk eller fugle, eller at de bliver til bækørreder. Der er ikke lavet undersøgelser på Fyn, der fastlægger størrelsen af dette tab.
Opfyldelse af formål
Odense Kommune og Skov- og Naturstyrelsen, Fyn, deler ikke den opfattelse, som Fyens Stiftstidende giver udtryk for i sit spørgsmål til rådmand Anker Boye, ”hvordan kan det gå så galt med så dyrt et projekt”. Projektet opfylder en række formål inden for de forudsætninger, som har dannet rammen for projektet, bl.a. er der skabt fri passage for havlampreten, og anlægget har mod-taget Odin-prisen for smukt og godt byggeri. I relation til havørred bliver den del af smolten, der finder stryget, ikke forsinket i sin vandring - tværtimod. Inden vi fik stryget, blev alle smolt forsinket.
| Søren Kirk Strandgaard Skovrider Skov- og Naturstyrelsen, Fyn |
Thomas Fonnesbæk Boe Afdelingschef Natur, Miljø og Trafik Odense Kommune |