Nyhed
Direktør i SAF har fået nyt job
Kristian Buhl Hansen, konstitueret adm. direktør i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, har fået nyt job.
Den 1. marts 2010 tiltræder Kristian Buhl Hansen som vicedirektør i Statens IT, som er en ny styrelse under Finansministeriet. Han forlader stillingen som direktør i Odense Kommune den 1. februar, hvor han har været konstitueret som administrerende direktør i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen siden maj 2009. Indtil da var han IT-chef i Odense Kommune i ni år .
- Jeg ser frem til min kommende stilling som vicedirektør i Statens IT. Der er kun ganske få jobs af den type, jeg nu skifter til. Det er en unik mulighed for at være med til at opbygge en helt ny styrelse i statslig regi. Derfor har jeg sagt ja tak til stillingen. Men det er med blandede følelser, at jeg forlader Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Odense Kommune, siger Kristian Buhl Hansen. – Jeg har været rigtig glad for Odense Kommune som arbejdsplads, og har de seneste
otte måneder som konstitueret direktør i Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen haft mange spændende opgaver at løse. Jeg mener, at vi i forvaltningen har igangsat fornuftige og nødvendige fremadrettede initiativer. Derudover har jeg været rigtig glad for samarbejdet med de mange dygtige og engagerede medarbejdere i forvaltningen.
Stadsdirektør Jørgen Clausen siger: - Kristian Buhl Hansen har gjort et fremragende stykke arbejde i den tid, han har fungeret som direktør i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det var flot, at han med ganske kort varsel sprang til og blev chef for en forvaltning med store økonomiske udfordringer. Kristian har på den relativt korte tid, han har været direktør i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen formået at få skabt et godt, nyt fundament for det videre arbejde i forvaltningen. Jeg vil ønske Kristian al mulig held og lykke i det nye job.
Som administrerende direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen konstitueres sekretariatschef Michael Hein Petersen i perioden frem til stillingsopslag og ansættelsesproces er gennemført.
Michael Hein Petersen har meddelt, at han ikke er ansøger til stillingen som direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og han vender tilbage til sin stilling som sekretariatschef når en ny direktør for forvaltningen er ansat. Dette sker formentlig den 1. juni 2010.
Flere oplysninger:
Kristian Buhl Hansen, 21 60 91 10
Stadsdirektør Jørgen Clausen, 40 43 44 24