Blus under velfærdsteknologien
Hvis alt går efter planen kommer seks Odense-borgere som de første i Europa til at afprøve en såkaldt styrkedragt, der kan give dem førligheden tilbage.
I løbet af få måneder bliver det afgjort, om Odense Kommune bliver den første kommune til at afprøve en nyudviklet og banebrydende styrkedragt fra Japan i serviceringen af byens ældre og handicappede.
Ældre- og Handicapforvaltningen, der allerede med stor succes har testet robotstøvsugere på udvalgte plejecentre, har sammen med Udviklingsforum Odense søgt om støtte til tre projekter, der med den nyeste teknologi kan forbedre borgernes hverdag betragteligt. Ansøgningerne er netop blevet prækvalificeret, og projekterne er dermed betegnet som kvalificerede til at få støtten, nu venter blot, om alle tre projekter bliver prioriteret, når midlerne skal deles ud.
Banebrydende mulighed for at rejse sig fra kørestolen
Et af projekterne er en styrkedragt, hvis potentiale er at give mennesker, der er bundet til en kørestol, en hidtil uhørt mulighed for igen at kunne rejse sig og bevæge sig rundt.
- Det lyder næsten for godt til at være sandt, udtaler rådmand Peter Rahbæk Juel (S), der krydser fingre for, at kommunens projekter bliver tilgodeset.
- Vi ved, at det har en kolossal betydning for den enkeltes livskvalitet, i hvor høj grad han eller hun kan klare sig selv. Drømmescenariet er derfor også, at styrkedragten kan hjælpe mennesker, der ellers er afhængige af andres hjælp, til selv at kunne gå på toilettet, hente mad i køleskabet og måske også i fremtiden at kunne bevæge sig rundt udenfor.
Peter Rahbæk Juel var sidste efterår på besøg i Japan, hvor han fik demonstreret styrkedragten.
- Styrkedragten kom på markedet i 2008 og er stort set ikke afprøvet endnu, så hvis vi modtager støtten, bliver vi blandt de første i verden til at finde ud af, hvordan den virker, og hvor meget den kan, fortæller Peter Rahbæk Juel.
Omsorgstelefon skaber tryghed
Udover styrkedragten har Ældre- og Handicapforvaltningen også ansøgt om midler til en omsorgstelefon og en patientkuffert til brug i genoptræningen.
Omsorgstelefonen vil give borgeren øget mulighed for at komme i kontakt med plejepersonale fra kommunen og skulle derfor gerne resultere i en større følelse af tryghed hos borgeren. Ved at trykke på en nødknap på telefonen får borgeren hurtigt og direkte kontakt til plejepersonalet. Telefonen skal forsøgsvis erstatte de helt korte besøg på ti min., som hjemmeplejen foretager for eksempelvis at tjekke, om en borger har taget sin medicin, eller drukket væske nok, men telefonen kan også bruges til lige at følge op på, om fru Hansen har det godt.
- Det er en helt ny kommunikationsform, der måske kan give lidt panderynken hos nogle af borgerne, og det er helt forståeligt, udtaler Peter Rahbæk Juel og fortsætter:
- Men jeg tror, at telefonen, når den er kommet i brug, og borgeren har fundet ud af, at den virker, at den vil skabe større tryghed hos borgeren. Telefonen giver plads til en ekstra opringning og dermed en ekstra kontakt, samtidig med at borgeren hurtigt kan få fat i os.
Hvis kommunen modtager støtte til omsorgstelefonen, skal den i første omgang testes blandet 20 borgere, der melder sig frivilligt til at prøve telefonen.