Spring til indhold
Nyhed

X-stival – skab håb om et bedre liv

08-05-2008

Med X-stival tages der for første gang nogensinde initiativ til at samle de mennesker, som har overvundet deres stofmisbrug. Kampagnen skal synliggøre, at det lønner sig at give livet en ekstra chance, og at håbet om et liv efter stofferne /upload/kalan/x-stivallogo.jpglever.

 

Igennem årene har mange stofafhængige formået at vende deres situation og skabe sig en tilværelse uden stoffer. De har skabt sig et liv med familie, venner og måske sagt farvel til offentlig forsørgelse. Dem, det er gået bedst for, hører vi mindst til, og det er en skam, for deres eksempel kan indgyde andre udsatte håb og inspiration. Håb om at blive stoffri, håb om et bedre liv.

 

Med det for øje har et stort antal af tidligere stofafhængige sat sig for at mobilisere deres netværk af ligesindede til en festdag med et budskab.

 

Begivenheden er X-stival - en festdag i Odense med masser af festivalstemning. X-stival gæstes af musiknavne som Michael Falch og Boat Man Love og Ole Friis med band. Derudover kan festivaldeltagerne glæde sig til blandt andet en alternativ stærkmandskonkurrence og god forplejning.

 

X-stival afholdes i forbindelse med X-games 2008, som bliver den hidtil største idrætsbegivenhed for socialt udsatte i Danmark. X-games afvikles i Odense Idrætspark, og X-stival er henlagt til Cyklebanen i tidsrummet 14.00 til 21.00 lørdag d. 26. juli 2008. X-stival forventes at kunne trække et deltagerantal på mellem tusind og to tusind mennesker fra hele landet.

 

Bag X-stival står et bredt og voksende netværk af mennesker med Brancheforeningen af Danske Behandlingsinstitutioner og Landsforeningen af VæreSteder i spidsen.

 

Læs mere om X-stival på www.x-stival.dk

Læs mere om X-games på http://www.x-games2008.dk/

 

Kontakt: Cliff Kaltoft, Sekretariatsleder i Landsforeningen af VæreSteder, 21 47 39 65

 

For yderligere information, kontakt venligst:Cliff Kaltoft, lvsinfo@mail.dk, Tlf. 75924000, www.vaeresteder.dk