Spring til indhold
Nyhed

Træfældning på Hjallesevej

17-12-2008
Mandag den 15. december blev der fældet træer på østsiden af Hjellesevej på strækningen mellem Ørnfeldtvej og Skovsbovænget. Det er platantræer, der både er flotte og en god afskræmning for boligblokkene ud mod trafikken på Hjallesevej.

Men desværre er der en del af træerne, der har nogle uheldige grenvinkler, som bevirker, at de måske kan brække af i stormvejr. Dette er allerede sket enkelte steder. For at undgå skader og ulykker fremover har vi derfor desværre været nødt til at beslutte at fælde de træer, der kan være farlige.

De tilbagestående træer vil efter fældningen have bedre muligheder for at blive stærke bredkronede træer. Disse vil fremover blive beskåret, så de ikke gnerer oversigtsforholdene.

Samtidig vil bundplantningen blive fjernet og erstattet med græs. Dette vil fremhæve træernes størrelse og form. Først og fremmest giver det dog mere oversigt og tryghed for cyklister og gående.