Thomas Helveg er UNICEF By ambassadør
Fodboldspiller Thomas Helveg har sagt ja til at blive UNICEF By ambassadør for Odense
Thomas Helveg er vellidt både på og uden for banen, og vi kender ham for stort engagement i fodboldens verden - herunder en rekordlang indsats på landsholdet.
- "Jeg synes, det er vigtigt, at man får samlet noget opmærksomhed om dette projekt. At det så er i Odense, synes jeg bare gør det endnu mere interessant. Det er noget, som jeg gerne vil støtte op om, fordi jeg synes UNICEF har nogle gode værdier og hvis man kan være med til at hjælpe på en eller anden måde, vil jeg selvfølgelig også godt være med til det.
- I så vid udstrækning som muligt, skal vi tilrettelægge nogle programmer, hvor jeg er med både aktivt og i nogle situationer mindre aktivt. Ideen er selvfølgelig, at vi skal skabe noget opmærksomhed om dette her, og jeg skal også ud at lave noget arbejde i marken", siger Thomas Helveg.
- "Jeg er stolt over og glad for, at Thomas har sagt ja til at være UNICEF By ambassadør, det betyder meget for projektet, at Thomas vil være med til at skabe synlighed om projektet og indsamlingen. Jeg ser frem til at samarbejde med Thomas og OB", siger projektleder Ane Bachmann Stockmarr fra EventHouse.
Se mere om Unicef by Odense 2008 her
For yderligere information, kontakt:
Kommunikationschef Peter Hørlüch, OS&E på tlf.: 65560191 / 2123 9090 ph@ose.dk
Projektleder Ane Bachmann Stockmarr, tlf.: 65514904