Ta' og kys det hele fra mig
Kabaret med Birgitte Bruun og Thomas Christiansen (klaver) torsdag den 14. februar kl. 19.30 på Musikbiblioteket, Pantheonsgade 15. Entre: 60 kr.
"Ta' og kys det hele fra mig" er en musisk rejse fra København til Berlin og Paris med en perlerække af sange, viser og chansons med vid og bid, satire, lidenskab, varme og charme.
Skuespilleren, sangeren og entertaineren Birgitte Bruun har i størstedelen af sin karriere dyrket og fortolket evigt aktuelle navne som PH, Kai Normann Andersen, Aage Stentoft og fra udlandet bl.a. Kurt Weill og Jaques Brel. Mange af disse navne vil da også indgå i kabaretten på Musikbiblioteket.
Birgitte Bruun er uddannet på Odense Teaters elevskole og har optrådt på
mange scener i Danmark og udlandet.
Læs mere på Birgitte Bruuns hjemmeside
Koncerten er støttet af Odense Musikudvalg og Kunstrådet.
Pressekontakt: Bibliotekar Bodil Kragh Christensen tlf. tlf. 65 51 44 44, e-mail: bkc@odense.dk
Med venlig hilsen
Odense Centralbibliotek
Kommunikation & PR
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Tlf. 65 51 44 19