Spring til indhold
Nyhed

Street – Sund og Sjov!

20-08-2008

Fysisk aktivitet og sund kost giver et bedre liv – specielt for børn!

  børn og børn

Børn og unge som mangler fysisk aktivitet og har usunde kostvaner risikerer at udvikle vaner som i deres børneliv udelukker dem fra det sociale liv, og som senere kan give alvorlige sygdomsmæssige problemer som f.eks. sukkersyge og hjerte- karsygdomme.

 

Det er de alvorlige realiteter som ligger bag initiativet: Street – Sund og Sjov! … som er navnet på uge 35 (27. – 29. august), der er udnævnt til sundhedsfremmende uge og afvikles på Idrætslegepladsen i Vollsmose.

 

Street – Sund og Sjov! blev afviklet første gang i 2007, hvor ugen blev en kæmpe succes med over 2000 børn og unge på idrætslegepladsen og med masser af positive tilbagemeldinger fra både børn og voksne.

 

Derfor har arrangørerne, som er Distriktsudvalg Øst sammen med Rising Ungdomsskole, Dagplejecenter Øst, Sundhedsplejerske Øst, Fritidsbutikken, Klub Ragnarok, Sundhedscenteret Vollsmose, Humlehaveskolen, Abildgårdskolen, HC Andersen Skolen, Get2Sport, B1909, Håbets Landshold, Olympia Bokseklub, Bounce Dance Center og Fjordager Basketball Klub, ikke været i tvivl om, at der skulle være en gentagelse i 2008.

 

Derfor er Idrætslegepladsen i Vollsmose klar i dagene 27. til 29. august, hvor alle dagplejer, børnehuse og folkeskoler er inviteret til at deltage i de forskellige aktiviteter såsom hoppepude, Bounce Box- en helt særlig hoppeborg…, fodbold, Street Dance, basketball, boksning og forskellige lege og spil – og så naturligvis til at få gratis frugt i frugtboden. Herudover byder dagene på underholdning med bl.a. musik og rap.

 

Street – Sund og Sjov! åbner onsdag 27. august kl. 09.30 på Idrætslegepladsen i Vollsmose, hvor direktør for Børn- og Ungeforvaltningen Klaus Majgaard holder åbningstale kl. 10.30 og sætter gang i aktiviteterne.

 

Se programmet her.

 

Henvendelse for nærmere information til Ron Burstein på tlf. 2030 4092 eller mail rdb@odense.dk.