Forny dit pas på søndag
Bliv klar til ferien uden stress
Søndag den 13. april fra klokken 10.00 til 13.00 holder BorgerServiceCenter søndagsåbent for alle, der gerne vil forny deres pas i god tid inden ferien.
BorgerServiceCenter byder på kaffe og et rundstykke.
Det er nødvendigt, at man møder personligt op for at få sit pas fornyet, og det kan være svært for mange borgere at finde tid til det i en travl hverdag. Derfor vil
BorgerServiceCenter gerne tilbyde borgerne, at de kan få fornyet deres pas om søndagen, hvor de fleste har lidt bedre tid.
Ved at forny passet nu undgår man de lange ventetider, som mange oplever i månederne op til sommerferien.
- Søndagen er helliget pasfornyelse, så der skulle helst ikke være særlig lang ventetid, og mens man venter, kan man jo tage sig en kop kaffe og et rundstykke siger chef for BorgerServiceCenter Hanne Sørud.
Det skal du have med
Når du møder op i BorgerServiceCenter for at få dit pas fornyet, skal du medbringe følgende:
· En udfyldt ansøgningsblanket, som fås på www.odense.dk/borgerservice
· Dit sidst udstedte pas.
· Hvis du har mistet dit pas, medbring i stedet original dåbsattest, navneattest eller fødselsattest samt sundhedskort eller kørekort.
· Et pas-foto – husk der er specielle krav til pasfoto. Se www.odense.dk/borgerservice.
· Ved pas til børn skal den/de der har forældremyndigheden underskrive ansøgningen.
· Alle der skal have udstedt pas skal møde personligt op – det gælder også børn.
Det koster 600 kr. at få fornyet sit pas for borgere mellem 18 og 65 år. For børn og unge under 18 år er prisen 115 kr. Voksne over 65 år skal betale 350 kr.
Man kan læse mere om fornyelse af pas og på forhånd hente en ansøgningsblanket på www.odense.dk/borgerservice