Spring til indhold
Nyhed

Sommer i Odense

24-06-2008

Sommer i Odense betyder igen i år mulighed for en masse spændende og sjove oplevelser.

 

Du kan høre god musik på Amfiscenen, danse i Eventyrhaven, få gang i lattermusklerne når gadeteatre besøger Flakhaven.

Alt er naturligvis gratis - så kom og vær med!

 

Vi glæder os til at møde dig i sommerOdense.

 

Du kan læse mere om, hvad der sker i Odense på kultur.odense.dk.

 

Program udpluk

Her er en del af det spændende program - nemlig det der handler om gadeteater for alle der holder af et godt grin:

 

Gadeteater på Flakhaven

Alle lørdage i juli er der gadeteater på Flakhaven kl. 12.00

 

Lørdag den 5. juli

opfører teatret Dansk Rakkerpak den musikalske farce "Puttgarden". "Puttgarden" handler om at holde af musik og af hinanden. Der er lagt op til en meget sjov og underholdende time på Flakhaven.

 

Lørdag den 12. juli

viser dukketeateret Svanen "Hvad fatter gør...". En historie om et naivt, positivt og glad livssyn, hvor det vigtigste er at vi har hinanden og holder af de små ting i livet. En sød marionetdukketeaterforestilling for hele familien.

 

Lørdag den 19. juli

viser dukketeateret Svanen igen "Hvad fatter gør...". En historie om et naivt, positivt og glad livssyn, hvor det vigtigste er at vi har hinanden og holder af de små ting i livet. En sød marionetdukketeaterforestilling for hele familien.

 

Lørdag den 26. juli

besøger klovnen og artisten Benny Schumann Odense med sin forestilling "Hej Clown". Vi møder Benny Schumann som klovn, bugtaler, linedanser, tallerkenspindjonglør, bugtaler, tryllekunstner og Clown of Rock. Mon vi kan lade være med at grine.

 

Læs mere på kultur.odense.dk