Sæsonafslutning i Friluftsbadet
August måned har været meget fugtig – regn, byger, skybrud – ikke just et vejr, der har indbudt til et forfriskende bad i friluftsbadet.
Det er derfor besluttet, at Friluftsbadets sidste åbningsdag i denne sæson er søndag den 31. august 2008 – en uge længere end sæsonen i 2007.
Indtil dato er Friluftsbadet besøgt af ca. 35.000 gæster – et pænt besøgstal, når ”det danske sommervejr” tages i betragtning.
Odense Idrætspark vil benytte vintermånederne til at anlægge en ny børnevenlig legeplads, der forhåbentlig kan stå klar til sæsonåbningen i slutningen af maj måned i 2009.
Vi glæder os allerede til at byde gæster velkommen til en ny sæson i 2009 til en forhåbentlig meget varmere og mindre regnfuld sæson.
Kontakt
Direkte tlf.
E-mail